Departement afviser rygter om ulovlig udbud
Udbud af renovering af klimaskærme i Blok 2 i Nuuk er sket efter loven. Det fastslår selvstyret efter der er begyndt at florere påstande på sociale medier om ulovlig udbud.
Renoveringsprojektet af blok er et pilotprojekt, forklarer departementet for boliger og infrastruktur og afviser samtidig påstande om ulovlig udbud af opgaven.
Foto: Selvstyret
Departementet for boliger, infrastruktur og yderdistrikter
afviser påstande om, at der skulle være sket et ulovligt udbud af renoveringsprojektet
i Blok 2 i Nuuk.
Departementet har den centrale bygherrerolle i selvstyret og
er således ansvarlig for renoveringsprojekter.
- Departementet er blevet gjort opmærksom på, at der på sociale
medier er fremført påstande om at udbuddet af projektet ’Renovering af
klimaskærm, Blok 2, Nuuk’ ikke er sket i henhold til den gældende lovgivning og
at der derfor er tale om korruption. Dette er ikke korrekt, skriver
departementet i en pressemeddelelse.
Arbejdsgiverforeningen Nusuka har i et åbent brev til departementet
efterspurgt dokumentation på, om udbuddet er sket efter bogen og ønsket at vide
hvordan proceduren er sket.
Efterspørger arbejde for lokale
Ifølge Nusuka vil det give bedre mening, at en lokal firma
får opgaven af renoveringsprojektet så viden og erfaring kan samles til videre
arbejde, når lignende blokke skal renoveres i fremtiden.
Departementet forklarer dog, at renoveringsprojektet er en pilotprokt:
- Renoveringsopgaven i Blok 2 er et forsøgsprojekt, med formål
at afprøve en specifik metode, materialevalg og udførelse, for at afklare
muligheden og egnetheden for fremtidig udbud af tilsvarende karakter.
- Såfremt evaluering af forsøgsprojektet måtte vise sig være
positiv, kan der forventes udbud af tilsvarende karakter i hele landet, til
renovering af flere af Selvstyrets flerfamiliehuse.