Damien Degeorges: Tid til fornyet EU-debat

Det bliver endnu mere relevant at tage EU's indre marked på dagsorden, når man ser på en eventuel vestnordisk frihandelszone, som kan gavne den grønlandske økonomi. Hvorfor skal Grønland begrænse sig til en vestnordisk frihandelszone når mere end tre fjerdedele af befolkningen i Vestnorden, islændingerne, er med i EU’s indre marked?

Det spørgsmål stiller Damien Degeorges, ph.d. i statskundskab efter en afhandling om Grønlands rolle i Arktis, som sidste år etablerede sin konsulentvirksomhed, Degeorges Consulting ehf. i Reykjavík.

Vækst gennem det indre marked
Færøerne, som allerede indgår i en frihandelszone med Island gennem Høyvik-aftalen, har kigget på mulighederne for at komme ind i det indre marked.

Island, som ikke er medlem af EU, er med i European Free Trade Association (Efta), som er det første skridt for ikke EU-lande for at kunne deltage i det indre marked. Det kræver dog på nuværende tidspunkt at være en stat for at være medlem af Efta.

I den nuværende situation vil den realistiske vej til det indre marked for Færøerne være at blive en del af EU, gennem Danmark. Det samme krav ville gælde for Grønland.

Set i et mere fremtidigt perspektiv med et EU i forandring, hvor meget vil være på spil i kommende nationale valg i store EU-lande som Storbritannien (2015) og Frankrig (2017), og med en forhandling mellem EU og tre ikke EU-stater, Andorra, Monaco og San Marino, som kunne føre til at disse tre lande alligevel vil kunne deltage i det indre marked trods deres begrænsede administrative ressourcer, er det dog ikke utænkeligt, at nye veje til det indre marked kan åbnes, når EU for alvor bliver nødt til at genopfinde sig selv, mener Damien Degeorges.

- Grønlænderne vil kunne få gavn af det indre marked i deres hverdag, både i Grønland og ved ophold i Europa, og det indre marked vil blandt andet kunne gøre det mere attraktivt at tiltrække virksomheder til at etablere sig i Grønland og få flere grønlændere til at blive entreprenører, hvilket er vigtigt for landets økonomi, forklarer Damien Degeorges.

Han pointerer, at den nuværende islandske regering, som ikke ønsker Island som medlem af EU, ikke ser noget imod, at Island forbliver i EU’s indre marked. Tværtimod. Det viser, at det må være attraktivt for landets økonomi at være en del af det indre marked, understreger Damien Degeorges.

Et ny kapitel for rigsfællesskabet
Udover økonomiske muligheder for Grønland ser Damien Degeorges det som en chance for at forny samarbejdet indenfor rigsfællesskabet, hvis de tre dele af riget kunne være sammen i det indre marked. Det ville være en win-win-situation for alle: Grønland og Færøerne vil kunne bruge rigets administrative ressourcer ved siden af deres eget lobbyarbejde, og Danmark vil kunne få mere indflydelse i EU for at bevare rigets interesser.

Med hensyn til sprog, da dansk i praksis er lovgivningsproget i Grønland, vil der i første omgang ikke være behov for at oversætte EU-lovgivningen, men det er klart, at det vil kræve et tæt samarbejde med Danmark for at kunne få Grønland til at tilpasse sådan en ændring.

Når det drejer sig om lobbyarbejde for grønlandske interesser i Bruxelles, vil man kunne bemande selvstyrets repræsentation i Bruxelles med ekstra udsendte fra forskellige departementer i Nuuk.

Islands ambassade i Bruxelles har i øjeblikket kun ni udsendte medarbejder, så det ville ikke være en umulig opgave for Grønland som på nuværende tidspunkt har to udsendte på landets repræsentation i den belgiske hovedstad.

En opgave for den nye generation
Isen er smeltet mellem EU og Grønland gennem tiden, som bekræftet af fælleserklæringer mellem EU, Grønland og Danmark fra 2006 og 2015.

Damien Degeorges noterer, at nye punkter i erklæringen som blev underskrevet i sidste måned, som eksempelvis 'arbejdsstyrkens mobilitet' og 'sociale beskyttelsessystemer', kan give Grønland en smag af mulighederne som EU’s indre marked åbner.

Udover landets økonomiske udfordringer er det især generationskiften som er i gang i grønlandsk politik, som ifølge Damien Degeorges vil kunne føre til en fornyet EU-debat herhjemme.

Generationskiftet bringer politikere som blev født efter Grønlands EF-udmeldelse eller som var for unge på det tidspunkt frem i det politiske rampelys.

Debatten under den sidste Inatsisartut-valgkamp var i den forbindelse interessant at følge.

Sidste års prøvevalg på Ilimmarfik, hvor en del af landets kommende elite, som på nuværende tidspunkt studerer, gav et absolut flertal til Demokraatit - et parti som er åben for en EU-debat i Grønland, hvilket bekræfter, at der findes en ny vision for Grønland i verden blandt den yngre generation, konstaterer Damien Degeorges.