Dagligvarebutik og entreprenør tyr til udenlandsk arbejdskraft

Slagtere, bagere, kokke og tømrere.

Store dele af erhvervslivet sukker efter grønlandske ansøgere til sådanne stillinger.

– Vi har svært ved at skaffe slagtere, bagere og kokke. Vi har eksempelvis gennem det sidste halve år, søgt en slagter til Brugseni Nuuk og der har vi fået en enkelt ansøger, og denne ansøger er ikke lokal, fortæller Susanne Christensen, direktør for Brugseni.

Prøver at holde på grønlandsk arbejdskraft
Hun har netop holdt et møde med Grønlands Arbejdersammenslutning Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK), efter at Formand Jess G. Berthelsen tidligere har kritiseret flere virksomheder deriblandt Brugseni for at have for mange ansatte, der kommer udefra.

Og det er skam heller ikke dagligvarekædens intention fik Jess G. Berthelsen at vide.

- Vi gør et stort arbejde for at bibeholde vores medarbejdere, og vi kører karrieplaner for vores ansatte. Det er faktisk kun syv procent af den samlede arbejdsstyrke i Kalaallit Nunaanni Brugseni, der er tilkaldt arbejdskraft, oplyser Susanne Christensen.

Store vanskeligheder
– Jeg har haft en rigtig god snak med direktør Susanne Christensen og vi har så drøftet de udfordringer der er med at skaffe faglært arbejdskraft. Vi må stå sammen og løse de udfordringer der er, så vi kan få flere lokale til at tage over, lyder det fra Jess G. Berthelsen, der ikke berører hvilke konkrete tiltag, som han eventuelt har i tankerne.

Udover Brugseni døjer entreprenørselskaberne Permagreen og Per Aarsleff også med store vanskeligheder i at skaffe grønlandsk faglært arbejdskraft.

Er for rodfæstede
20 gange i 2015 søgte - og fik - entreprenørfirmaet Permagreen Grønland A/S tilladelse til at bruge udenlandsk arbejdskraft til opgaver i Kommuneqarfik Sermersooq, viser en undersøgelse foretaget af KNR.

Ifølge Permagreens-direktør skyldes importen af udenlandsk arbejdskraft, at lokale håndværkere både faglærte som ufaglærte ikke gider flytte efter opgave, som ikke foregår i deres nærområde.

- Man mangler simpelthen en fleksibilitet til at sige: ‘Jeg kan tage derhen og arbejde. Der er noget godt arbejde’. Det er klart, at man i Grønland - og andre steder i verden - er væk fra sin familie i kortere eller længere perioder. Men det er man ikke indstillet på i Grønland. For eksempel i Narsaq bliver der nu nedgang, hvor vi siger: ‘Var det ikke noget at komme til nabobyen Qaqortoq i nogle måneder? Der har vi et gymnasium (under ombygning, red.)’. Men det får vi nogle henholdende svar på. Vi har også noget akut, hvor vi gerne vil have folk til Maniitsoq. Men det vil man ikke, eller kan man ikke. Og så er vi nødt til at søge ude fra, siger Preben Kold Larsen til KNR.

Læs hele historien hos KNR: Direktør: Grønlandske håndværkere er for umobile