Corona: Hjælpepakker godkendt og nyt pressemøde

Torsdag er der pressemøde om ændringer i coronarestriktionerne. To hjælpepakker er desuden godkendt af Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg.

Naalakkersuisoq Pele Broberg (tv) varslede ved et pressemøde fredag, at der er hjælpepakker på vej til erhvervslivet.
Offentliggjort

Klokken 13 er der endnu et pressemøde om coronasituationen, og denne gang skal det handle om ændringer i coronarestriktionerne.

Med til pressemødet kommer både Naalakkersuisut, politimesteren og Landslægeembedet, og pressemødet vil blive tolket til tegnsprog.

I øjeblikket er der restriktioner i hele landet, der blandt andet betyder, at uvaccinerede over 15 år ikke kan gå på restauranter eller på bar.

Der er også påbud om mundbind i offentlige lokaler samt antalsbegrænsninger på de lokaler som offentligheden har adgang til. Disse restriktioner gælder i øjeblikket frem til og med 14. februar 2022.

Hjælpepakker godkendt

Det seneste pressemøde om coronasituationen blev afholdt fredag i sidste uge. Her varslede naalakkersuisoq for erhverv, Pele Broberg (N), at der var hjælpepakker på vej til de dele af erhvervslivet, som har været ramt af restriktioner.

Det gælder blandt andet restaurationsbranchen, som har været tvunget til at holde lukket mellem klokken 22 og 05 i en periode.

Finans- og Skatteudvalget har i den forbindelse godkendt to nye hjælpepakker. Det godkendte udvalget mandag i denne uge, fremgår det af et dokument, som er blevet offentliggjort på udvalgets hjemmeside.

Udvalget har godkendt, at der indføres en hjælpepakke kaldet ”Vinter-pakken”:

Kritiske spørgsmål til Naalakkersuisut

Den er for serveringssteder og andre salgssteder af alkoholdig drikke, der er påvirket af restriktionerne om midlertidig ændring af lukketider for serveringssteder mv, samt midlertidigt forbud mod salg af alkoholholdige drikke, med dertilhørende retningslinjer.

Der indføres også en ”50-pakke”. Den er til for virksomheder, som er påvirket af restriktionerne om midlertidige restriktioner for visse byer og bygder.

De specifikke retningslinjer for hjælpepakkerne er endnu ikke blevet offentliggjort. Udvalget har godkendt en bevilling på 10 millioner kroner til formålet.

Finans- og Skatteudvalget kommer dog med en række kritiske bemærkninger til Naalakkersuisut. Udvalget vil gerne vide, hvor de ti millioner kroner skal tages fra i budgettet, og udvalget efterlyser også resultatet af en høring af hjælpepakkerne.

Powered by Labrador CMS