Chefredaktøren anbefaler: Tanbreez – måske den mest miljøvenlige mine

Udviklingen af Tanbreez-projektet så egentlig ganske lovende ud i perioden op til årsskiftet 2013-2014. Og Naalakkersuisut var klar til at meddele selskabet en udnyttelsestilladelse. Høringsperioden sluttede 2. december 2013. Alle høringskommentarer er blevet adresseret og indsat i en hvidbog. Det eneste hængeparti, der har været længe på vej, var indgåelsen af en IBA og en beslutning fra råstofmyndigheden. Alle dokumenter inklusive VVM- og VSB-redegørelser er offentligt tilgængelige på www.nanoq.gl.

Det er ganske naturligt, at vi er bekymrede og stiller mange spørgsmål om mineprojektet. Vi er bange for det, der er nyt. Fiskeri var langt op i 1950’erne også en branche, der blev set skævt til. På samme måde er minedrift en branche, som vi endnu ikke har fuld føling med. Miner kan være ganske gode naboer. Dialog er den bedste måde at sikre, at tingene udvikler sig hensigtsmæssigt og ikke hen over hovedet på folk.

Alle væsentlige spørgsmål om Tanbreez-projektet er drøftet under høringsprocessen i 2013. Og konklusionerne er skarpe og tydelige. Det gælder også mange af de kritikpunkter, som for tiden florerer på de sociale medier.

Et eksempel på et kritikpunkt på Facebook, som ikke holder, er påstanden om, at der ikke længere må fiskes i Kangerluarsuk, når Tanbreez går i gang. Kritikpunktet er delt på Facebook mange gange, men bliver ikke mere sand af den grund. Som biolog Ole Geertz-Hansen, Naturinstituttet, gjorde det klart den 18. november i Alluitsup Paa, så vil de udledninger, der kommer fra minen ikke påvirke fjorden. Ørreder, stenbidere, ammassat og torsk vil stadig kunne fiskes uden problemer.

Et andet eksempel, der florerer på Facebook, som ikke holder, er påstanden om, at Tanbreez-malmen er radioaktiv. Påstanden følges af et videoklip, hvor en scintillometer måler en bjergart med omkring 1000 cps, en måleenhed, der illustrerer et forhøjet radioaktivt niveau. Umiddelbart lyder det farlig. Men det fremgår ikke, hvor målingen er foretaget. Bjergarten, der filmes, ligner ikke malmen for Tanbreez. Derimod ligner det en pegmatit, en geologisk formation, som især kendes fra randzonen af Ilimmaasaq-intrusionen, udenfor Tanbreez malmzonen. Pegmatiter har ofte et stort indhold af sjældne mineraler, som mineraljægere gerne vil finde. Pegmatiter har ofte et forhøjet indhold af radioaktive mineraler, uden at de derved bliver til uranmalm. Malmzonen i Tanbreez er derimod fattig på radioaktive mineraler. Dette forhold er belyst af de mange selskaber, eksperter og professorer, der har arbejdet på stedet.

Mineprojektet

Mineprojektet vil i Grønland udgøres af et stenbrud, et knuseværk og en magnetisk sortering af det sort-hvid-røde fjeld, således at de forskellige farver sorteres op i hver deres bunke. Det er den røde bunke, der økonomisk vil være bærende for produktet. De røde mineraler (eudialyt) vil blive eksporteret til udlandet, sandsynligvis til USA, hvor der etableres et kemisk værk, der kan separere de forskellige grundstoffer fra hinanden.

Tanbreez, som nu har en udnyttelsestilladelse, skal nu ud og finde investorer til projektet. Tanbreez’ behov for startkapital er i størrelsesordenen 1300 millioner kroner. Det svarer omtrent til to gange prisen for den oprindeligt planlagte lufthavn i Qaqortoq.

Høringerne i 2013

Tanbreez afleverede ansøgning om en udnyttelsestilladelse sammen med de lovbefalede dokumenter i 2013, og offentlige høringer blev skudt i gang med afholdelse af høringsmøder i Qaqortoq, Nanortalik, Narsaq og Alluitsup Paa.

– Mineralske råstoffer skal skabe vækst og udvikling med indtægter fra nye arbejdspladser og royalties, udtrykte naalakkersuisoq for råstoffer i forbindelse med høringsmøder i Kommune Kujalleq.

– Det er Naalakkersuisuts politik, at mineaktiviteter ikke skal ske på bekostning af natur og miljø. Jeg har selv været på stedet i Killavaat Alannguat, og det er underbygget i redegørelserne, at mineprojektet vil skabe en meget beskeden påvirkning af miljø og natur, udtalte naalakkersuisoq for råstoffer Jens-Erik Kirkegaard dengang.

Borgmester Jørgen Wæver Johansen udtrykte glæde over projektet.

– Vi er alle vidende om, at der er faldende befolkningstal i sydregionen. Indbyggerne flytter derhen, hvor der er muligheder. Skal man kunne forsørge sin familie, så kræver det, at der er arbejde at få, sagde den daværende borgmester.

Planerne for mineprojektet blev fremlagt af ingeniør Nikolaj Brandt, MT Højgaard, VVM-redegørelsen blev fremlagt af biolog Flemming Pagh Jensen, Orbicon og kommenteret af seniorforsker, kemiingeniør Gert Asmund, DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet) og biolog Ole Geertz-Hansen (Naturinstituttet). VSB-redegørelsen blev fremlagt af civilingeniør Rikke Carlsen, Grontmij. Og Ole Fjordgård gennemgik det forventede forløb frem til minedriften, inklusive de foranstaltninger, der vil være ved lukning af minen.

Styrelseschef Søren Hald Møller henviste til eksperterne og konkluderede, at minen ikke vil resultere i en væsentlig påvirkning af miljøet og naturen, at der ikke forventes nogen mærkbar forurening som følge af minevirksomheden.

Spørgsmål fra salen

Spørgsmål fra salen vedrørte primært forhold omkring (a) arbejdspladser, (b) uddannelsesmuligheder, (c) energiforsyning, (d) affald inklusiv tailings, (e) eventuelle biprodukter, (f) uranindholdet, (g) miljøpåvirkninger, beredskabet og ansvar herfor (h) kemisk værk, (i) om man kan købe aktier i Tanbreez.

Alle spørgsmål blev besvaret af både ekspertisen og politikerne. På spørgsmålet om uranindholdet i projektet, og hvordan det vil påvirke den omkringliggende natur, svarede departementschef Jørn Skov Nielsen, at indholdet af radioaktive elementer som uran og thorium for mineprojektet var under niveauet for den dengang gældende nul-tolerance-politik. Og naalakkersuisoq Kim Kielsen skar det ud i pap og udtrykte, at forekomsten (red: af uran) er meget mindre end det, vi træder på, at emnet ikke er drøftet nærmere, da der ikke er problemer i forhold til natur og miljø, og at mineaffald i form af tailings ikke vil udgøre et problem for det omkringliggende miljø. De (red: eksperterne) gør et hensynsfuldt arbejde som nøje vil blive iagttaget.

Der foreligger referater af høringerne og alle havde mulighed for at indsende skriftlige spørgsmål og kommentarer.

De tumultariske år

De efterfølgende år blev præget af en uskøn blanding af politiske og administrative begivenheder som påvirkede Tanbreez’ handlemuligheder. Ingen ved, hvad der blev sagt bag væggene. Men en række begivenheder udløste en årrække, hvor der tilsyneladende blev lavet benspænd for Tanbreez-projektet. Det gav en stilstand for projektet.

Stilstand for Tanbreez

I 2013 var den oplagte forretningsplan for Tanbreez at købe sig ind i et eksisterende kemisk værk, Silmet, i Estland, som var sat til salg. Anlægget var et af meget få faciliteter, som matchede Tanbreez’ planlagte hovedproduktion. For at kunne håndtere malm fra Tanbreez skulle der ’blot’ tilføjes et anlæg, der kunne separere sjældne jordarter.

Men en forsinkelse i tilladelsesprocessen resulterede i, at Tanbreez missede denne chance. Et amerikansk selskab kom Tanbreez i forkøbet. Anlægget blev købt af MolyCorp i 2014 for bare 20 millioner dollars.

I 2015 opstod der en ny chance for Tanbreez, da det samme amerikanske selskab gik ned med flaget og investorer i selskabet tabte 7 milliarder dollars (omkring 42 milliarder kroner) Men udnyttelsestilladelsen trak yderligere ud, og MolyCorps aktiver blev overtaget af andre.

I 2019 bankede USA på døren hos Tanbreez samt i Nuuk. Udgør Tanbreez en sandsynlig kilde til en række råvarer, som er kritiske for USA?

Geopolitik

En tænketank har siden 2015 kortlagt de globale muligheder for sjældne jordarter. De geopolitiske elementer, som handelskrigen med Kina og den militære oprustning spillede og spiller fortsat en rolle. De implicerede lande har etableret handelsbarrierer mod hinanden. Og Kina har tidligere gjort brug af sin markedsdominans indenfor sjældne jordarter til at sikre den fortsatte kontrol med markedet.

Hvordan kan et projekt som Tanbreez være interessant for amerikanerne? Hvorfor ikke Kuannersuit eller andre projekter?

Svaret er at finde i sammensætningen af grundstofferne i Tanbreez. Sjældne jordarter udgør blot omkring 25 procent af værdien af produkterne. De øvrige produkter, zirkonium, niob og tantal er markedsmæssigt ude af fase med sjældne jordarter. Det betyder, at markedet og prisudviklingen for produkterne er forskellige. I tilfælde af, at Kina dropper priser for sjældne jordarter for at rydde op hos konkurrenterne, har Tanbreez stadig gode chance for at overleve. Netop i kraft af, at økonomien understøttes af de øvrige produkter.

Mulige biprodukter

Tanbreez har i løbet af de forgangne år arbejdet på at finde markeder til de mineraler, der bliver til overs, når de røde eudialyt-koncentrater er solgt.

De hvide mineraler hører til feldspatfamiljen. Disse har ifølge Tanbreez muligheder for at finde anvendelse indenfor fremstillingen af glas og porcelæn (tænk toilet og vask). Sammen med Teknologist Institut har Tanbreez også set på anvendelsesmulighederne for de sorte mineraler, arfvedsonit (hører til amfibol-familjen).

Af interesse er muligheden for at gøre brug af arfvedsonit som magringssand i ler (til at gøre leret mindre fed; mere mager) i forbindelse med fremstilling af teglsten. Et af de forbavsende resultater i disse undersøgelser er, at tilsætning af arfvedsonit i teglsten reducerer energiforbruget ved brænding.

Derfor er Greg Barnes fortrøstningsfuld til at finde anvendelse af de restprodukter, som egentlig ville være smidt ud som affald. Hvad er værdien af at reducere mængden af tailings væsentligt for et mineprojekt?

Køb avisen Sermitsiaq her:

Sermitsiaq Uge 38 2020

Klik her for at læse