Chefredaktøren anbefaler: Stramninger på vej for krydstogtoperatører

Krydstogtskibet Ocean Explores grundstødning i Alpefjord har affødt en debat om krydstogtturisterne bidrag til Grønland, samt om det er tid til at stramme op på regler og krav til krydstogtoperatørerne. I år har 600 krydstogtsskibe anløbet Grønland, og det er 200 mere end sidste år. Grønland er med andre ord blevet en populær krydstogtdestination, og antallet af turister forventes kun at stige de kommende år.

Passagerafgift

Debatten om krydstogtsskibenes bidrag til Grønland er langtfra ny, for på efterårssamlingen ligger der allerede et forslag fra Naalakkersuisut om at genindføre en krydstogtpassagerafgift på 50 kroner per passager og fordoble havneafgiften for de store krydstogtskibe. Derudover er der forslag om, at kommunerne skal have mulighed for at fastsætte et miljø- og vedligeholdelsesgebyr på 50 kroner per passager, der kommer i land. Gebyret kan kommunerne anvende til forebyggende foranstaltninger, vedligeholdelse eller forbedringer af eksisterende faciliteter samt til opførelse af nye faciliteter i områder, der indirekte påvirkes af den øgede turisme. Samlet set vurderes passagerafgift, øget havneafgift og gebyret at bidrage med yderligere cirka 25 millioner kroner til Grønland.

Udover nye afgifter og gebyrer har naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (Siumut) og Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Kalistat Lund (IA) været ude med forslag til stramninger herunder en afgrænsning af, hvor krydstogtsskibene må sejle henne, og de foreslår konkret, at der strammes op på krydstogtsejladsen i områder og fjorde ved Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq.

I dag må krydstogtskibe som udgangspunkt sejle overalt, dog skal de have særlig ekspeditionstilladelse for at sejle i Nationalparken. Derudover er der lodspligt for skibe med mere end 250 passagerer ombord.

KNAPK bakker op om stramninger

Forslaget om en afgrænsning af områder, hvor skibene må sejle, bakkes op af fisker- og fangerforeningen KNAPK, der har fået klager fra fangere i Ittoqqortoormiit og Qaanaaq, der mener at krydstogtskibene sejler i yngleområder for narhvaler uden hensyntagen til fangererhvervet. KNAPK mener derfor, at der skal være forbud mod uvedkommende sejlads i fjorde og særligt i Nationalparken. Derudover skal krydstogtsskibene undgå fodrings- og ynglepladser for narhvaler og fugle, og de skal respektere lokale fangstperioder med maksimal afstand.

Naalakkersuisuts forslag om genindførelse af passagerafgift og fordobling af havneafgift for de store krydstogtsskibe er på dagsordenen 3. oktober. Ifølge Kalistat Lund arbejdes der på en ny bekendtgørelse for krydstogtturismen, der skulle være klar, inden sæsonen starter næste år.