Chefredaktøren anbefaler: Stort erhvervspotentiale i Qaanaaq-området

For blot omkring et årti siden var der stort fokus på sociale problemer og manglende erhvervsudvikling både i Qaanaaq og de omkringliggende bygder. Men så igangsatte Royal Greenland fiskeri efter hellefisk og fiskeproduktionen i Qaanaaq i 2013, og satte dermed for alvor gang i fiskerierhvervet. I 2014 blev Inughuit Seafood A/S stiftet, og de to selskaber har siden da drevet fiskefabrikken i Qaanaaq i fællesskab, hvilket førte til, at lokale fangere, der er presset på den traditionelle fangsterhverv, er blevet opmærksomme på det langt mere økonomisk indbringende fiskerierhverv.

I de seneste år har både forskere og lokale kræfter undersøgt og afdækket flere muligheder for videreudvikling af erhvervslivet i hele Qaanaaq-regionen – og dette skaber forhåbninger om markant øget erhvervsudvikling i tidligere uset størrelse.

Moriusaq som minebygd

Selvom bygden Moriusaq er kendt for dets gode fangstforhold, var der i slutningen af 2009 kun to beboere tilbage Moriusaq, der ligger på den anden side af Granville fjorden omkring 25 kilometer nord for Pituffik. I september 2010 flyttede den sidste beboer til Qaanaaq og stedet blev nedlagt som bygd.

Men nu har selskabet Bluejay Mining store planer for udvinding af tungsandet, ilmenit, i bygden, og der er derfor reelt mulighed for genåbning af bygden – dog som en minebygd.

Kåre Hendriksen, der er forsker i Center for Arktisk Teknologi, DTU, og forsker i infrastruktur og dets betydning for erhvervsudviklingen var i Moriusaq sidste sommer. Han siger, at der var et par enkelte kvinder fra Qaanaaq, der arbejdede i køkkenet , og at man forventer, at der kommer flere folk fra Qaanaaq for at bo og arbejde i minen i Moriusaq.

– Men jeg ved ikke om den får en bygdestatus igen. Men kan sige, at bygden bliver genåbnet nu - bare med en helt ny funktion. Derfor vil der opstå behov for en butik og elværk igen. Det viser, at bosteder kan helt skifte funktion, fordi der opstår noget nyt, siger han.

I 1998 havde bygden omkring 40 indbyggere.

Håb for Siorapaluk

Indhandling af hellefisk er med kommet i gang i Qaanaaq indenfor for de seneste år. Men på grund af de geografiske forhold, er der ingen hellefisk i farvandet omkring Siorapaluk. Selvom nogle fangere tjener omkring 20.000 kroner årligt i Siorapaluk, er det, ifølge Kåre Hendriksen, ikke ensbetydende med, at lukning af bygden bør komme på tale.

– Fangeren tjener måske kun omkring 20.000 kroner, men han skaffer også størstedelen af familiens mad. Derfor er det mere nuanceret som så, fordi forholdene i bygden er helt anderledes i forhold til byen, siger han.

Men Siorapaluk er én af verdens nordligste bosteder. Der er derfor store muligheder for turismeudvikling både der og i resten af distriktet. Problemet for at udvikle turismen består i, at flyruten mellem Ilulissat og Qaanaaq ofte bliver aflyst enten på grund af dårlig vejr nogle gange andre steder på Kysten eller tekniske problemer med flyveren, og det gør det svært at lave turisme på. Men hvis man kunne lave en forbindelse mellem København og Pituffik, og videre til Qaanaaq, så ville det være meget billigere og nemmer for folk at komme til deroppe, mener forskeren, der sammen med andre interesserede i de seneste to års tid har forsøgt at få flyfriske fisk til Danmark fra Qaanaaq.

– Men fiskene strandede hele tiden på aflyste fly. Vi ved, at Københavnske restauranter meget gerne vil købe fiskene, fordi de har en meget god kvalitet og en god historie. Men vi kunne ikke få den igennem. Så det er infrastrukturen, det hele lander på, siger Kåre Hendriksen.

Der kan muligvis også være hellefisk i området ved Eta og Homboldt Gletscher længere nord for Qaanaaq. Derfor vurderer han, at det er vigtigt, at man tænker i nye baner og afsøger mulighederne deroppe.

Indhandlingsanlæg uundgåeligt

I Qeqertat har Naalakkersuisut etableret et bygdeelværk sidste år, og der er planer om at etablere et vandværk. Derfor bør myndighederne også investere i et indhandlingsanlæg i bygden, mener Kåre Hendriksen.

– Det er fuldstændigt spild af penge og meningsløst, hvis man ikke går videre med investeringen i Qeqertat. Jeg og nogle samarbejdspartnere har et grydeklart forskningsprojekt, som vi har arbejdet med i omkring tre år, med containerbaseret indhandling af hellefisk og ræklingeproduktion, samt et røgeri i Qeqertat. Det kan etableres for fem millioner kroner, oplyser han.

De har snakket med selvtyret og Avannaata Kommunia men kunne ikke få bevilget projektet. Men de vil gerne lave det som et anpartsselskab, så fangerne og fabriksarbejderne i Qeqertat efterhånden kunne købe det, så det bliver deres eget. Avannaata Kommunia har udarbejdet en lokalplan, som forskerteamet har bidraget med input til. Den er nu i høring og skal behandles på et møde i teknisk udvalg i maj.

Savissivik som Unesco-område

På trods af gode hellefiskeforekomster er der er ingen indhandlingsanlæg i Savissivik, der ligger 190 kilometer syd for Qaanaaq. Olennguaq Kristensen, der er fanger fra Savissivik, overvintrede sidste år sammen med sin familie i Qaanaaq, hvor han fiskede efter hellefisk. Men i vinter har han fisket efter hellefisk tæt ved Savissivik til eget brug.

Han siger, at hellefiskeforekomsterne er større i farvandet omkring Savissivik i forhold til Qaanaaq-området.

I Qaanaaq brugte han 200 kroge på sin langline, mens han bruger 100 kroge ved Savissivik. Alligevel fanger han flere og større hellefisk ved Savissivik. Mangel på indhandlingsanlæg har store konsekvenser for fangerfamiliernes økonomi. Hans Karlsen, der er medlem af bygdebestyrelsen siger, at de lokale borgere i samarbejde med Amma Consulting Aps. har stiftet iværksættervirksomheden Kaappiaq for omkring et år siden. Formålet er at etablere et indhandlingsanlæg i Savissivik indenfor to år.

Den lukkede fiskefabrik i Savissivik ejes af en privatperson, der ikke bor i Qaanaaq-området, og vedkommende har ikke planer om genåbning af det forældede indhandlingsanlæg.

– Etablering af et indhandlingsanlæg i Savissivik er vigtig – hvis det ikke sker er der stor risiko for, at bygden lukker, mener Kåre Hendriksen og siger, at Savissivik er én af de bygder, der er vigtig at holde gang i fordi den er forbindelsesledet til Kullorsuaq hen over Melvillebugten.

– Vi har været i dialog med kommunen om, at man bør lave hele Melvillebugten til et Unesco-område, fordi det er et helt unikt område med et stort turismepotentiale. Men det forudsætter, at man har Savissivik som en base for turismen. Derfor skal den holdes i live, og det gør man ved at lave et indhandlingsanlæg, mener Kåre Hendriksen.

Inughuit Seafood A/S, der blev stiftet i 2014, og Royal Greenland driver i fællesskab fiskefabrikken i Qaanaaq, hvor der med stor succes primært produceres hellefisk. Jens Danielsen, Siumut, der er medlem af Inatsisartut, er formand for Inughuit Seafood A/S. Og formålet er, at Inughuit Seafood også etablerer indhandlingsanlæg for hellefisk i Savissivik og Qeqertat.

– Der er mulighed for, at Inughuit Seafood i samarbejde med Thulefonden kan være behjælpelige med finansiering af indhandlingsanlæggene i de to bygder. Men der er stadig flere ting, der skal undersøges, før dette kan realiseres, siger han.

Det er planen, at der til sommer udføres undersøgelse af hellefiskebestanden i hele Qaanaaq-område. Undersøgelsen er planlagt af selvstyret, Avannaata Kommunia

Køb Sermitsiaq her:

Sermitsiaq Uge 18 2020

Klik her for at læse