Annonce
Chefredaktøren anbefaler: Stadig ingen forberedelser til hjemtagningen
Sermitsiaq har søgt om, og fået aktindsigt i kommunikationen mellem Grønlands Selvstyre og staten om hjemtagelse af fødevareområdet. Noget tyder på at de hjemlige politikere har ladet ønsket blive ved ordene, for der er ikke sket forberedende tiltag.
Officielt har den sporadiske kommunikation mellem Fødevareministeriet og Naalakkersuisut om at hjemtage fødevareområdet nu rundet 10 år, uden at der er sket nogen konkrete tiltag fra Grønlands side for at hjemtage området.
Annonce
I de dokumenter Sermitsiaq er kommet i besiddelse af viser det sig, at der har været en større aktivitet i 2011, hvor det regerende parti Inuit Ataqatigiit havde Ane Hansen (IA) som naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, og dermed også den del af fødevareområdet, der helt tilbage i 1992 blev hjemtaget i forbindelse med hjemtagelsen af sundhedsvæsenet, nemlig tilsyn, tilladelse og kontrol med levnedsmidler til hjemmemarked og overvågning og bekæmpelse af zoonoser (sygdomme som kan overføres fra dyr til mennesker) herunder trikiner og rabies samt eksport af ikke animalske fødevarer.
Det daværende medlem af Naalakkersuisut, Ane Hansens arbejde med spørgsmålet om hjemtagelse pågik, da der i koalitionsperioden 2009-2013 var aftalt at ” fødevarekontrollen skal være et af de første områder, der overtages fra den danske stat.”
Siden 2011, hvor der var en livlig kommunikation mellem parterne igennem redegørelser, notater og ikke mindst anbefalinger, er der overordnet set ikke sket nogen nævneværdig forberedende tiltag.
Men ikke desto mindre har hjemtagelsen af området været det største ønske fra de skiftende hjemlige politikeres side. Dertil har der især i valgkampsituationer været masser af løfter om hjemtagelse, men noget tyder på, at ønsket kommer i glemmebogen meget hurtigt efter et endt valg.
Lovgrundlaget mangler
Sermitsiaq havde set frem til at få adgang til den seneste redegørelse om hjemtagelsesspørgsmålet, som det daværende medlem af Naalakkersuisut, Jens Immanuelsen (S) havde fået iværksat i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag (EM2019/132) fra medlem af Inatsisartut, Aqqalu Clasen Jerimiassen (A) med følgende afstemningstema:
- Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at udarbejde en redegørelse for den fulde hjemtagelse af fødevarer og veterinærområdet. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af de nærmere juridiske og administrative forudsætninger såvel som de økonomiske konsekvenser for hjemtagelsen ved etablering og drift. Tillige skal redegørelsen vurdere mulighederne for den praktiske forvaltning af området, herunder rekruttering.
Det daværende Naalakkersuisut havde ellers planer om at aflevere redegørelsen til Inatsisartut og offentligheden i forbindelse med forårssamlingen i år, men som bekendt kom der et ekstraordinært valg til Inatsisartut i vejen.
Avisen fik ikke adgang til redegørelsen, men eftersom vi havde søgt om alle sagsakter vedrørende en hjemtagelse af området, og vi kun fik dokumenter fra 2011, tyder alt på, at der ikke er sket noget forberedende arbejde frem til dags dato, hvad enten det drejer sig om lovgivningen, sikringen af arbejdskraften eller økonomien for at drive området.
Helt tilbage i 2011 gjorde Fødevarestyrelsens fødevareafdeling Aalborg opmærksom på følgende forhold:
- Af større arbejdskrævende funktioner omfatter området kødkontrol, fiskekontrol og grænsekontrol samt de administrative opgaver i forbindelse med selve hjemtagelsen, herunder udarbejdelse af ny grønlandsk lovgivning til erstatning for den danske og EU ́s godkendelse af Selvstyrets Veterinær- og Fødevarekontrol som ny kompetent myndighed for Grønland.
- Målt på antal indbyggere er Grønland et af de mindste lande i verden, og mine tanker om hjemtagelse af området og administration af dette tager udgangspunkt i dette forhold.
Det forudsættes derfor, at der i selvstyrets beredskabsplaner og administration indgår køb af tjenesteydelser i udlandet i de tilfælde, hvor dette er billigere, end at lade de pågældende opgaver udføre i Grønland.
- Som eksempler på sådanne køb kan nævnes visse laboratorieanalyser, der kan erstatte etablering og drift af egne laboratorier, overvågning af algegifte i muslingefiskeriet samt faglig og juridisk bistand i forbindelse med samarbejdet med EU og udefra kommende ændringer og krav på eksportmarkederne. En naturlig samarbejdspartner vil med hensyn til sidstnævnte være Fødevarestyrelsen, hvor samarbejdet kan koordineres af Kontoret for International Handel.
- Ved hjemtagelse forudsættes udgifter til daglig administration af kontrolområderne dækket af selvstyret, medens udgifter til kontrol og servicering af kontrolområderne forudsættes dækket af erhvervet i form af afgifter.
Men også uddannelsesmæssigt tiltag for at imødekomme problemer med rekruttering af kommende personale til at varetage området er der ikke taget hånd om, ligesom der ikke er afsat midler til at kunne honorere hele organisationsstrukturen, det nødvendige kompetente personale samt de nødvendige fysiske faciliteter.
Færøerne betaler
Også Færøerne havde intense visioner om at hjemtage fødevareområdet. Atassuts Aqqalu Clasen Jerimiassen har opfordret til, at Grønland skulle lære af og lade sig inspirere af Færøerne og dets overtagelse af fødevareområdet.
Men Færingerne ser ud til at have undervurderet det meget omkostningstunge område. For Færøerne er, på trods af deres højere uddannelsesniveau og den meget større tilgængelighed i det lille øsamfund, nødt til at købe sig til service fra fødevarestyrelsen, en service, de før overtagelsen af området, kunne få gratis. Dyrlæge Pia Cordt Olsen uddyber i sit notat af 2011 følgende:
- Med den nuværende fordeling af fødevareområdet har Grønland et yderst kompetent bagland i Fødevarestyrelsen, hvor der eksempelvis arbejder eksperter indenfor mange områder, for eksempel eksperter i kontrol med fisk, kammuslinger og fødevare-bakteriers toksindannelser. Veterinærafdelingen ved selvstyret har gennem mange år draget stor fordel af denne mangfoldige ekspertise, som med den nuværende fordeling af Grønlands fødevareområde, er gratis tilgængelig grundet good-will fra Fødevarestyrelsens side. Det skal understreges at Fødevarestyrelsen ikke er forpligtet til at yde denne bistand gratis, men indtil nu altid har gjort det, fordi en del af Grønlands fødevareområde stadig hører under Danmark.
- Såfremt man hjemtager hele fødevareområdet, bliver Grønland nødsaget til, ligesom alle andre lande, at betale sig fra at få ekspert-hjælp på de forskellige områder. Dette var en udgiftspost som Færøerne havde undervurderet kraftigt, da de valgte at hjemtage fødevareområdet, og som i dag er en økonomisk belastning for landet. Det har ligeledes indtil nu ikke været muligt for Færøerne at forvalte fødevareområdet på egen hånd, hvorfor man har været nødsaget til at købe sig til den arbejdskraft hos Fødevarestyrelsen i Danmark, som man tidligere havde gratis adgang til, understregede dyrlæge Pia Cordt Olsen.
I den historiske tidsperspektiv har der, ud over de i 2011 fremlagte dokumentationer, som Sermitsiaq er kommet i besiddelse af, i februar 2015 ellers blevet udarbejdet et kommissorium der skulle igangsætte en proces, men intet kom ud af denne del af processen.