Chefredaktøren anbefaler: SIK tør, hvor politikerne tier

– Vi vil ende med en ny og meget værre G-60, hvis vi ikke handler på bosætningsmønsteret her og nu, siger lønmodtagerorganisationen SIKs formand Jess G. Berthelsen til Sermitsiaq.

G-60 politikken tvangslukkede bygder på stribe, men der stod trods alt boliger, skoler og arbejde parat til de tvangsfjernede. I dag foregår der en voldsom, men ukontrolleret fraflytning fra bygder og mindre byer, og tilflytterne står nederst på alle ventelister, når de uorganiseret flytter til byerne.

– Jeg mener ikke, at vi skal tvangsflytte folk. Bestemt ikke, men jeg mener, at vi skal fokusere på de steder, hvor vi gerne vil have udvikling. Det er nødvendigt, hvis vi vil undgå profetien om Nuuk med 30.000 indbyggere om blot 10 år. Hvis vi ikke handler, men lader stå til, vil profetien gå i opfyldelse. Det kan jeg se på Grønlands Statistiks befolkningstal, og det kan jeg se på de mange byggekraner, som dominerer bybilledet i landets hovedstad, siger Jess G. Berthelsen.

– Hvad skal der til?

– Landspolitikerne skal på banen; ellers vil udviklingen komme bag på os. Landspolitikerne skal lære, at de ikke er valgt bare for at være populære, men at de ind i mellem også er nødt til at tage upopulære beslutninger. Alt for mange siger, at det nok skal gå. Gu' gør det da ej. Hvis vi ikke handler nu, så taber hele Grønland. Derfor er det så vigtigt med en helhedsplan for udviklingen af Grønland, siger Jess G. Berthelsen.

Modet til debat

Enhver debat i Grønland - uanset hvor den begynder, vil altid ende ved bosætningsmønsteret, som sætter barren for alt, hvad vi foretager os.

Men lige præcis denne debat tør politikerne ikke tage.

Siger man bosætningsmønster, bliver der automatisk svaret G-60, bygdelukninger og Qullissat.

Og så er den debat stendød.

Men lønmodtagerorganisationen SIK tør godt tage diskussionen om fremtidens Grønland.

På repræsentantskabsmødet har formanden Jess G. Berthelsen fremlagt debatoplægget »Sammen er vi stærkere«, som ender med spørgsmålet: – Hvordan forestiller vi os, at Grønland ser ud om 30 år?

– Hvorfor er det vigtigt med denne debat?

– Folk flytter til Nuuk fra byer og bygder på kysten i et stadig stigende tempo. Hvis vi ikke hurtigt formår at beslutte os for, hvad vi vil med vort bosætningsmønster, er jeg bange for, at vi om 30 år kun har tre byer, som har overlevet denne folkevandring. SIK ser på det dalende folketal i vort land med stor bekymring. Hvis denne tendens fortsætter, er der risiko for, at manglen på arbejdskraft eskalerer. Og på grund af aldersforskydningen i befolkningen vil vi i de kommende år står med et meget stort problem, når færre skal forsørge flere, siger Jess G. Berthelsen til Sermitsiaq.

– Men folk må vel selv bestemme, hvor de vil bo?

– Folk flytter efter bedre fremtidsmuligheder for dem selv og deres familie. Hvis vi blot lader stå, til, vil vi stå med et kæmpeproblem om 30 år. Allerede i dag har vi byer med stor arbejdsløshed og tomme boliger, mens Nuuk oplever en stor mangel på arbejdskraft og boliger, og inflationen løber løbsk på grund af et overophedet byggeri. Og vel at mærke et byggeri af boliger, hvor vore medlemmer ikke har råd til at bo. Disse problemer vil vokse i takt med en øget indbyggertal i landets hovedstad, mens vi omvendt vil mangle arbejdskraft i blandt andet Nordgrønland, hvor fiskeriet efter hellefisk er med til at skabe fundamentet for vort velfærdssamfundet.

– Hvilke byer overlever?

– Mens vi famler rundt med bind for øjnene, vil kun to, måske tre af byerne løbe med sejren. Vi kan gætte på Nuuk og Ilulissat, og måske også Sisimiut eller en anden by. Der skal jo også være en by i det nordligste Grønland, hvor vi har hellefisk i Upernavik og nu også Qaanaaq. Resten af byerne vil fortsætte rutscheturen med øget affolkning, siger Jess G. Berthelsen.

– Kommuneqarfik Sermersooq har jo en vision om et indbyggertal på 30.000 om blot 10 år, og med den nuværende udvikling i indbyggertallet, hvor folk flytter fra Grønland, vil der i dette regnestykke kun være 24.000 indbyggere tilbage på en langstrakt kyst.

Og Grønlands Statistiks nyeste tal bekræfter udviklingen.

Den 1. juli boede der 56.225 personer i Grønland.

Det er 233 flere end 1. januar, og 200 flere end for et år siden. Stigningen skyldes imidlertid en stor nettoindvandring af personer, som er født udenfor Grønland.

Indbyggertallene efter 1. januar 2017 viser, at den grønlandsk fødte del af befolkningen på blot 2½ år er reduceret med 800 personer. Modsat er det gået for gruppen af personer, der er født udenfor Grønland: Alene i de to første måneder af 2019 blev denne gruppe øget med 193 personer.

Svært at skabe debat

Jess G. Berthelsen fremlagde sit debatoplæg om fremtidens Grønland på repræsentantskabsmødet i april.

– Hvordan er det gået med debatten?

– Det har også været svært at løbe debatten om bosætningsmønsteret i gang blandt vore medlemmer, indrømmer Jess G. Berthelsen,

– Der havde vanket store smæk, hvis jeg for 30 år siden havde fremlagt tanker om, at der ikke skal ske en jævn udvikling i hele landet, men at vi skal fokusere på byer og regioner med et stort erhvervspotentiale. Disse smæk er udeblevet, men jeg synes faktisk, at det er et generelt problem, også blandt vore medlemmer, at vi ikke tager en åben diskussion om landets udfordringer.

Forbundsformanden håber på en større diskussionslyst efter sommerferen.

Læs flere artikler i Sermitsiaq – få adgang til avisen herunder:

Sermitsiaq Uge 33 2019

Klik her for at læse