Chefredaktøren anbefaler: Malmbjerget atter i søgelyset

Stigende verdensmarkedspriser på grundstoffet molybdæn, der bruges til at styrke og hærde stål, kan bane vejen for Malmbjergsprojektet i Østgrønland, siger ekspert fra GEUS.

Molybdæn kan ses som de fine lysegrå sprækker i klipperne. Det vurderes, at Malmbjerget indeholder over 200 millioner ton molybdæn-sulfid, der har en lødighed på ca. 0,2 procent.

Det 1750 meter høje Malmbjerg, der ligger 185 kilometer nord for Ittoqqortoormiit, blev som en del af komplekset Werner Bjerge systematisk kortlagt af medlemmer af den østgrønlandske ekspedition tilbage i 1954. Ekspeditionen fandt, at bjerget indeholdt store mængder af metallet molybdæn, der - hvis det tilsættes i små mængder - øger styrken og varmeresistensen af stål. Molybdæn bruges for eksempel i dag til udvikling af olierør og komponenter i flyvemaskiner.

Omfattende boreprogrammer

Allerede året efter opdagelsen af Malmbjergets molybdænindhold kom det første selskab – det danske ”Nordisk Mineselskab A/S” til området. De foretog yderligere boreprøver og undersøgelser med henblik på eksport af molybdæn, men verdensmarkedspriserne var på daværende tidspunkt for lave til, at det økonomisk kunne betale sig at etablere mine, procesanlæg og infrastruktur i området.

Chefredaktøren anbefaler:

Denne artikel er hentet fra avisen Sermitsiaq og udvalgt af chefredaktør Poul Krarup.

Du får dermed som netlæser adgang til en avisartikel, der normalt koster penge. Vi håber, at artiklen kan illustrere, at aviserne er andet og mere end nyheder, der typisk ender som citathistorier på gratismedierne. Avisernes store kvalitet beror også på dybde og baggrund og ikke mindst velskrevne personhistorier.

Håber du bliver inspireret til at tegne et prøveabonnement, så du bliver bedre klædt på til at følge samfundsudviklingen.

Få et tilbud på avisen - ring 38 39 40 eller mail adm@sermitsiaq.ag

Først i starten af nullerne begyndte priserne på molybdæn at stige, og i 2004 forsøgte det engelske selskab Galahad Gold PLC via selskabet International Molydenum PLC at udvikle to licenser ved Malmbjerget på baggrund af et omfattende boreprogram, der førte til en godkendt estimering af ressourcen på cirka 200 millioner ton med 0,2 procent molybdæn-sulfid.

I 2007 overtog det canadiske selskab Quadra Mining aktiemajoriteten i International Molydenum PLC, og udførte blandt andet et lønsomhedsstudie, der kom frem til, at det ville koste 4 milliarder kroner at etablere mine herunder procesanlæg, gruslandingsbane, vej og udskibningshavn. Selskabet regnede med en omsætning på 500 millioner dollars (2,5 milliarder kroner) per år i løbet af minens levetid, der var anslået til 15-20 år. Men så faldt priserne på molybdæn igen, og Quadra Mining udskød investeringen i minen, der ellers var sat til at skulle åbne i 2012. I 2018 overtog canadiske Greenland Resources licensen, og i løbet af 2018-2019 foretog de en række nye undersøgelser, og fandt frem til et nyt minedesign, der kunne reducere omkostningerne væsentligt. Selskabet blev dog sat tilbage, da direktør Jesper Kofoed, der også havde været den drivende kraft i Quadra Mining, mistede livet i en skiulykke i 2019.

Greenland Resources sendte i februar 2021 deres kommissorier (oversigt over indhold i VVM og VSB) i forhøring, og står nu overfor at skulle udarbejde VVM og VSB-redegørelser til offentlig høring – hvilket formentlig sker i løbet af 2022.

Ikke en unik forekomst

Ifølge statsgeolog og leder af afdelingen for petrologi og malmgeologi ved GEUS, Stefan Bernstein, så er forekomsten ved Malmbjerget en såkaldt porfyr-molybdæn-forekomst, der også kendes fra andre steder i verden for eksempel USA, Kina og Sydamerika.

– Den mængde molybdæn, der er i Malmbjerget, og som kan ses som de fine lysegrå sprækker i klipperne, er en stor forekomst, men ikke en unik forekomst. I Colorado og Arizona i USA har der i mange år været aktive molybdæn-miner, og disse forekomster har cirka samme lødighed, som den man finder i Malmbjerget. Udfordringen for molybdæn-mineprojekterne er, at priserne historisk har været meget svingende, så at nogle miner har måtte lukke for så at åbne igen, når priserne stiger, siger Stefan Bernstein.

Dertil er det værd at bemærke, at en ret stor mængde af molybdæn produceres som biprodukt fra kobberminer.

– Det betyder at markedet selvfølgelig styres af efterspørgslen på molybdæn, men altså også af hvor meget kobber, der produceres fra miner i især Sydamerika og Kina. Så molybdæn-markedet er ikke nemt at forudsige, og i lang tid har verdensmarkedspriserne simpelthen ikke været attraktive nok til, at Malmbjerget har set økonomisk robust ud, siger Stefan Bernstein.

Verdensmarkedspriserne på molybdæn har i mange år ligget på omkring 15-20 dollars per kilo. Men ifølge Stefan Bernstein er der det seneste halve år sket en markant prisudvikling.

– Vi har siden foråret 2021 set en prisudvikling fra omtrent 20 dollars per kilo til over 40 dollars per kilo, og så begynder det jo, at se mere attraktivt ud for Malmbjerget, især hvis priserne på molybdæn stabiliserer sig på et højt niveau, siger Stefan Bernstein.

Powered by Labrador CMS