Chefredaktøren anbefaler: Læren fra Island

Den islandske turisme er eksploderet med samme kraft som landets mange vulkaner siden finanskrisen for snart 15 år siden. I 2010 havde Island 500.000 turister og otte år senere – i 2018, var tallet vokset til 2,4 millioner turister.

Det kan vi lære af her i Grønland, mener de i Avannaata Kommunia, som derfor havde inviteret islandske Hjörtur Smárason til at holde oplæg ved kommunens turisme- og erhvervsudviklingsseminar torsdag, fredag og lørdag i sidste uge.

Smárason er velkendt i den grønlandske turistverden som tidligere direktør i Visit Greenland, indtil han blev fyret i april – angiveligt fordi bestyrelsen i den selvstyreejede nationale turistorganisation ønskede et nyt fokus i den grønlandske turismeudvikling.

Det var første gang, Hjörtur Smárason var tilbage i Grønland efter fyringen. Og han er tilsyneladende ikke typen, der bærer nag. Han gik veloplagt på scenen i Ilulissat og delte ud af sine erfaringer fra den boomende islandske turistverden.

Krak startede udviklingen

Den voldsomme vækst i turismen blev båret af det islandske finanskrak i 2008, hvor landet gik bankerot – og værdien af den islandske krone blev halveret. Det gjorde det billigere for turisterne at komme til Island – og da vulkanen Eyjafjallajökull i 2010 eksploderede og sendte alverdens fly i hangar i over en uge, steg de internationale mediers interesse for Island til uanede højder.

- Nu står Grønland over for en tilsvarende mulighed, når de to nye internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat åbner i 2024, mener Hjörtur Smárason.

- Men det handler om at være godt forberedt, for I har stadig tiden for jer – og det er her, det er spændende at se på Island.

- Først og fremmest handler det om at bygge et modtage-apparat op og være et skridt foran turisterne. Og her tænker jeg ikke kun på hoteller og turoperatører, men også det helt lavpraktiske, som for eksempel lokummer ude i naturen.

- Der var et bestemt sted i Island, hvor turisterne altid stoppede for at nyde udsigten – og så også lige benyttede lejligheden til også at træde af på naturens vegne. Det var selvfølgelig helt uacceptabelt, så det handler om at få mikro-infrastrukturen med fra første færd.

Toiletter og gangstier

- Det handler om toiletter og servicebygninger – og det handler om at monitere, hvor turisterne færdes. Der skal anlægges stier og hegn, så man er sikker på, at turisterne ikke bare færdes på må og få overalt – og dermed slider naturen ned. Hvis turisterne færdes over det hele, er den vilde natur jo ikke længere vild natur.

- En anden udfordring i Island var, at sæsonen var for kort – og det er det samme i Grønland. Skal man leve af turisme, skal det være muligt at leve af det hele tiden og ikke bare i nogle få måneder. Hvis turisme ikke er et fuldtidsjob, er det svært at få folk til at uddanne sig og investere den fornødne tid i turismen.

I Island gik turistindustrien allerede i 2011 sammen om at markedsføre landet som en helårsdestination. Man skal forstå, at for mange turister er sne og dårligt vejr spændende, fordi de ikke selv kender det fra deres hjemlande. Det er jo også derfor, at mange af os nordfra tager sydpå i ferien. Det er for at opleve noget andet, end det vi kender.

- Og her er der uanede muligheder i både Island og Grønland. For turisterne er det vildt spændende at kommer til Arktis og opleve den vilde natur, som man skal indordne sig. Det er lykkedes i Island. Sommersæsonen er fortsat den største, men mange turister besøger nu også landet i skuldersæsonerne og vinteren.

- Det betyder, at hoteller og restauranter kan holde åbent året rundt.

Fordel turisterne

Hjörtur Smárason betonede også det vigtige i at styre turistmængderne – flow design, som han kaldte det. Mange steder i Island var turistpresset større for fem år siden med færre turister end i dag, fordi man er blevet bedre til at fordele turisterne mellem attraktionerne, så man for eksempel undgår, at flere krydstogtskibe anløber den samme lille by samtidigt.

Endelig lægger Hjörtur Smárason vægt på uddannelsen af lokale guider.

- De fleste turister lægger vægt på, at guiderne er lokale. Her har Island haft stor succes med vandre- og bjergguider, der næsten alle har en baggrund som frivillige i de lokale ungdomsredningskorps. Her har de lært at begå sig i fjeldet, de kan førstehjælp, de kan orientere sig – og så har de overblik. Det er en smaddergod baggrund for en guide – og det skaber samtidig stor sikkerhed for turisterne. De unge gør jo samtidig et stort samfundsnyttigt arbejde, når de med kort varsel kan aktiveres i forbindelse med eftersøgninger og lignende.

- Lufthavnene skaber muligheder, men man er nødt til at tænke strategisk, for turisterne kommer ikke af sig selv – og slet ikke, hvis man ikke har noget at byde på, lød budskabet fra Hjörtur Smárason, der tilføjer, at både i Island og Færøerne har det vist sig, at turismen er effektiv til at standse affolkningen af små isolerede bygder og bosteder.

- Når der noget at vende tilbage til, er mange unge også interesseret i at komme hjem igen.

Sermitsiaq Uge 43 2022

Klik her for at læse