Chefredaktøren anbefaler: Kollaps i turistsektoren

Coronakrisen får store økonomiske konsekvenser for Grønland. Hårdest ramt er turistsektoren, hvor mange firmaer risikerer at gå fallit.

Får branchen ikke gennem en længere periode økonomisk hjælp fra Naalakkersuisut og Inatsisartut for at kunne overleve, risikerer det meste af erhvervet at dreje nøglen om i 2020.

Det mener formanden for Økonomisk Råd, professor Torben M. Andersen.

De sektorer, der rammes mest direkte af coronakrisen, udgør på årsbasis 10 procent eller to milliarder kroner af værdiskabelsen og beskæftigelsen. Heraf er turismen en væsentlig del. Og får erhvervet et stort tilbageslag, er det alvorligt for hele landets økonomi, siger han.

I 2018 var Grønlands bruttonationalprodukt, BNP, 19,3 milliarder kroner. I 2019 var der en pæn vækst, så i runde tal bliver tallet omkring 20 milliarder kroner.

Men det er for tidligt at sige, hvor meget turisterhvervet og andre erhverv mister i år på grund af den økonomiske tilbagegang. Det afhænger helt af, hvor godt de økonomiske hjælpepakker til at holde hånden under virksomhederne for at undgå at de går fallit, virker, siger professor Torben M. Andersen.

Verdensøkonomien

Verdensøkonomien står ifølge eksperter på kanten af en krise, som kan ende med at være større og værre end både finanskrisen i 2008 og den store økonomiske depression i 1930’erne.

Den foreløbige nedlukning af Grønland i form af diverse restriktioner fra Naalakkersuisut og Inatsisartut, herunder stop for al civil flyvning til og fra Grønland og i Grønland, vil økonomisk gøre meget ondt i mange virksomheder, konstaterer Økonomisk Råd.

Rådet har lavet to scenarier i et ”policy brief” med overskriften ”Coronakrisens betydning for Grønlands økonomi”. Og her er skønnet, at Grønland vil få en negativ økonomisk vækst på mellem 3,0 og 7,4 procent i 2020.

Dermed er der udsigt til et voldsomt tilbageslag for økonomien efter, at Økonomisk Råd tidligere har meldt ud, at Grønland i år står til at få en positiv økonomisk vækst på 3,8 procent.

Mindre konjunkturfølsom

For det største Grønlandske eksporterhverv, fiskeriet, er den største risiko et fald i priserne på verdensmarkedet på grund af den globale økonomiske krise, påpeger rådet.

Til gengæld er de offentlige indtægter mindre konjunkturfølsomme på grund af bloktilskuddet fra Danmark på årligt 3,8 milliarder kroner.

Men en stor del af aktiviteterne inden for servicesektoren med cafeer, restauranter, hoteller og turistaktører samt transportsektoren er direkte ramt af et økonomisk granatchok.

I Økonomisk Råd frygter økonomerne, at langt hovedparten af turisterhvervet står til at miste det meste af de forventede indtægter i år, da turisterne bliver væk. Men mange andre erhverv kan ifølge rådet også blive ramt,.

”De direkte sundhedskonsekvenser kan med de igangsatte lockdown-initiativer med stor sandsynlighed inddæmmes. Sårbarheden er stor, såfremt smitten skulle brede sig. Og det vil sætte sundhedsvæsenet under et massivt pres. En inddæmning af smitterisikoen betyder imidlertid, at der ikke etableres såkaldt flokimmunitet i befolkningen. Der vil derfor være en latent risiko for, at der kan opstå en ny smittebølge. Det gør det svært at afvikle restriktioner på indrejse til Grønland, før situationen er under kontrol i andre lande,” skriver Økonomisk Råd i sin redegørelse.

Flyveforbud

Stop for al flyvning over Atlanten betyder, at turister ikke kan komme ind i Grønland, men folk fra Grønland kan heller ikke rejse ud og tage på ferie i Danmark eller udlandet, ligesom man heller ikke kan rejse som turist internt i landet.

De politisk hjælpepakker med akut økonomisk krisehjælp til erhvervslivet, herunder turisterhvervet, er nødvendige i den helt ekstraordinære situation, virksomhederne står i som følge af coronakrisen, fastslår formanden for Økonomisk Råd,.

Turisterhvervet er i særklasse i problemer og har derfor brug for akut krisehjælp. Der kan sagtens blive behov for justeringer i form af længerevarende økonomisk støtte. Naalakkersuisut og Inatsisartut er nødt til at til at tænke på et eller andet, hvordan man yderligere kan hjælpe. Det er vigtigt at undgå, at virksomheder går fallit, så der næsten ingen kapacitet er tilbage i turistsektoren. Hvis et helt erhverv kollapser, ødelægger det jo Naalakkersuisuts strategi om at få øget vækst inden for turisme, påpeger Torben M. Andersen.