Chefredaktøren anbefaler: Hvorfor forsvinder lærerne?
De seneste fem år er op mod 90 lærere enten fratrådt, har skiftet job eller er gået på pension i Qeqqata Kommunia. Men hvorfor er lærerudskiftningen så markant?
Når de ansatte på skolerne i Qeqqata Kommunia sætter sig til bords på lærerværelset for at spise deres madpakke, er det ikke sjældent, at der sidder en ny kollega ved siden af dem. Udskiftningen i lærerstaben er stor og har været det igennem flere år. Men hvorfor SÅ stor?
Det har kommunalbestyrelsens uddannelsesudvalg forsøgt at finde svar på ved at gennemføre to online-undersøgelser på skolerne, Kilaaseeraq, Minngortuunnguup Atuarfia og Nalunnguarfiup Atuarfia.
147 lærere, som i dag er ansat på de tre skoler, er blevet bedt om at besvare spørgsmålene; det samme er de 90 lærere, som de seneste fem år har forladt skolerne for enten at søge nye udfordringer eller helt skippe jobbet.
Ud af den sidste gruppe lykkedes det kun at opspore 19 lærere. Til gengæld var cirka halvdelen af de nuværende lærere villige til at deltage i undersøgelsen.
Og hvad svarer de så?
Ud i klasseværelserne!
Et problem peger tilbage på inspektørens kontor: En del af lærerne føler sig nemlig for meget overladt til sig selv og efterlyser mere tydelig ledelse og sparring i det daglige. Også i klasseværelset, hvor skolelederne åbenbart ikke kommer tilstrækkeligt ofte ifølge de utilfredse lærere.
En af de anbefalinger, som kommunens skoleudvalg har valgt at fremkomme med, retter sig netop mod det kritikpunkt:
- For at lærerne skal trives og ønsker at blive i deres job, er det vigtigt, at de får den nødvendige støtte og sparring fra deres ledere, så de kan udvikle sig fagligt. Dette kan ske gennem teamsamarbejdet, men også ved at ledelsen åbner mere op for at følge med i og deltage i undervisningen, så lærerne kan udvikle deres pædagogiske praksis, står der at læse i undersøgelsen.
Her fremhæves desuden, at lederne skal være bedre til at kommunikere med deres medarbejdere i det daglige:
- Det er tydeligt, at kommunikation fylder meget, og at det er med til at styrke motivationen og trivslen hos lærerne. Det er en direkte årsag til, at lærere stopper i deres job, når lærerne ikke føler at deres ledelse støtter dem eller inddrager dem. Derfor er ledelse et tema, der ikke kan undgås, når der tales om, hvorfor vi har svært ved at fastholde lærere, konkluderes det i undersøgelsen.
Mere personalefryns kan også være en vej frem. Som bekendt er der ikke meget af den slags i den offentlige sektor, men det efterlyses altså fra lærernes side.
– Fri frugt, gratis motion og flere sociale arrangementer kan skabe bedre sammenhold og fællesskab og dermed styrke trivslen blandt lærerne, angiver lærerne.
Problemerne løses dog ikke kun med tiltag på de enkelte skoler. Det kræver også, at kommunen letter på låget til kommunekassen og bevilger flere midler til at forbedre forholdene for især de lærere, som det er nødvendigt at tiltrække udefra.
Da skoleudvalget forleden blev orienteret om resultatet af online-undersøgelsen, fik de derfor denne denne besked.
- Dårlige skolebygninger og omgivelser er en direkte grund til at lærere stopper, og derfor skal der sikres gode skolebygninger, hvis man ønsker at fastholde lærere. Der bør tilbydes særlige ordninger for at tiltrække lærere. Her kan overvejes åremålsansættelse, ferie-frirejser og bonusordninger. Der skal sikres gode personaleboliger til lærere, da en dårlig bolig kan få lærere til at flytte!
Politikerne i Qeqqata Kommunia er tydeligvis indstillet på at følge nogle af anbefalingerne for at bremse lærerflugten. Der er iværksat en række tiltag, og der planlægges forskellige initiativer til at fastholde medarbejderstaben.
Coaching er en af midlerne: I 2018 blev der igangsat et udviklingsforløb for skolelederne og mellemlederne. Der er også afsat midler til renovering af skolerne i Maniitsoq og Kangaamiut, og i budgettet for 2019 er der indarbejdet, at der skal opføres nye personaleboliger i Maniitsoq.
Endelig er det planen at gennemføre en opfølgning på trivselsundersøgelsen. En ny vil blive lavet inden sommer.
I øvrigt er det langt fra kun Qeqqata Kommunia, som er hårdt ramt af lærermangel. Det har været fremme, at op mod hver tredje lærer i Østgrønland er uuddannet som en følge af rekrutteringsproblemerne.
Læs ugens AG – få adgang til avisen via linket herunder: