Annonce
Chefredaktøren anbefaler: Hvor sikre er vi på at Kuannersuit bliver en pengemaskine?
Markedet for sjældne jordarters metaller er vanskeligt at trænge ind i, og indholdet af disse metaller i Kuannersuit er ikke højt i international målestok. Så om Kuannersuit bliver en ”pengemaskine”, er ikke sikkert. Nøglen til at tjene penge går gennem adgang til teknologi, forædlings anlæg og markedsandele.
”Greenland Minerals” stiller store indtægter til Grønland i udsigt, hvis de får lov til at bryde malmen i Kuannersuit. Den er en af de største forekomster af sjældne jordarters metaller i verden. Men markedet for de sjældne jordarters metaller ligner ikke de normale markeder for mine-produkter, og om der kan tjenes penge, afhænger af en meget lang række af forudsætninger. Vi har sat os for at prøve at kaste lys over sagen set fra to fagmænds perspektiv.
Annonce
Hvad er de sjældne jordarters metaller og hvor sjældne er de
Denne gruppe af grundstoffer er blevet et samtaleemne i Grønland, men hvad er det for noget? Det er ret forvirrende, for de er hverken sjældne eller jordarter. Et af dem – cerium er for eksempel det 26’ mest almindelige grundstof på jordens overflade, hvor nikkel, zink, kobber og bly er henholdsvis nummer 23, 24, 25 og 36. På Figur 1 kan man se listen af forkortelser nede i bunden af det periodiske system.
Der er på verdensplan reserver af sjældne jordarters metaller på omkring 120 millioner tons ifølge US Geological Survey, og forbruget er omkring 250 tusind tons om året, så det er ikke en mangelvare.
Der er mange mineprojekter, der står på spring (Figur 2).
Der er altså ikke mangel på sjældne jordarters metaller på verdensplan. Ud over forekomster der findes i fast fjeld, produceres der nu også sjældne jordarts mineraler som biprodukt fra titanium udvinding. Alene i Indien er der reserver på 12,5 millioner tons sjælden jordarts mineraler, der kan produceres på den måde.
Man deler de sjældne jordarter op i lette og de tunge (Figur 1), hvor der er mest af de lette som har en lavere pris. I Kuannersuit er der en andel på omkring 10 procent af de tunge sjældne jordarter, og det er ret højt i internationalt perspektiv. Men i mineralerne, der er biprodukt fra titanium, og i nogle af de nye projekter for eksempel Kringlerne eller Strange Lake i Canada, er der også en høj andel af de tunge og mere kostbare tunge sjældne jordarter.
Kan der skaffes finansiering til minen
Det er et stort milliardbeløb, der skal til investeringen i anlæg af minen og de faciliteter, der knytter sig til den. Der foreligger et design af mine og anlæg, men det er næppe det endelige design, hvad bliver den endelige pris, og hvordan kommer finansieringen plads. Det kinesiske selskab ”Shenghe” har en aktiepost på omkring 12,5 procent, men om det er dem, der i givet fald kommer til at lægge resten af investeringen, er uvist.
Hvad bliver omkostningerne ved at drive minen
Hvad bliver omkostningerne ved at bryde, knuse, finformale, skille malm-mineralerne fra resten, opløse mineralerne i stærke syrer og skille uran og sjældne jordarters metaller fra væsken. Malmen i Kuannersuit ligner ikke det, der brydes andre steder i verden. Der er tale om en hård bjergart, mineralerne er små og der tabes omkring halvdelen af de sjældne jordarters metaller under vejs. Det er kostbare og energitunge processer, der kræver avancerede maskiner og knowhow. Er dette lønsomt, når det kommer til stykket?
Hvad bliver prisen og er der og adgang til markedet
For nogle metaller er det relativt simpelt at regne ud, hvad det koster at producere et ton, og man kan så lave nogle forudsætninger om, hvordan markedet vil opføre sig. Metalpriser fluktuerer. Men med sjældne jordarter er det mere som at prøve at beregne prisen på egetræ ud fra prisen på en arkitekt tegnet stol.
Her er det på sin plads med et eksempel fra historien: Kina har op gennem anden halvdel af sidste århundrede opbygget en stor industri omkring en kæmpe forekomst af sjældne jordarter: ”Bayan Obo” i det Indre Mongoliet. De sjældne jordarter forekommer i en blød bjergart som store krystaller, og indholdet af de sjældne jordarters metaller er omkring 6 procent. Kineserne har så gennem årtier forfinet den teknologi, der skal til for at udvinde de sjældne jordarter, og ikke mindst adskille de 17 forskellige grundstoffer fra hinanden, hvilket er særdeles vanskeligt, da de minder meget om hinanden og kræver komplicerede kemiske anlæg. Det var så kun begyndelsen, for kineserne har opbygget markeder for alle de 17 forskellige metaller, og de fremstiller også de halvfabrikata, der indgår i for eksempel vindmøller og elbiler – permanente magneter. Vertikal integration, som det hedder på virksomheds sprog. Der blev omkring år 2000 etableret et de facto monopol på sjældne jordarter.
I Kina har de studeret markedsøkonomi, og i 2010 skulle det afprøves, hvad man kan bruge det til. Med undskyldning i en krise med nogle japanske fiskerbåde gennemførte Kina en boykot af Japans adgang til sjældne jordarter. Der gik panik i markederne og en 10 dobling af prisen på sjældne jordarter. Det satte skub i efterforskningen af sjældne jordarter over hele verden, også i Grønland, og kursen på ”Greenland Minerals” aktier steg.
Det medførte at firmaet ”Moly Corp” gravede forekomsten i Mountain Pass op af mølposen og investerede i kemiske anlæg og produktion af permanente magneter ud fra de sjældne jordarters metaller.
Så var det tid til næste kapitel i bogen om markedsøkonomi.
Kineserne bilagde striden med Japan og sænkede prisen på sjældne jordarter. Det amerikanske selskab, ”Moly Corp”, gik fallit. Minen i Mountain Pass er nu igang igen, men sælger sin produktion til Kina, da det er der man har teknologi til at oparbejde mineralerne og kan afsætte produkterne.
Et andet eksempel er Mount Weld-minen i Australien, der ejes af Lynas Corporation.
Indholdet af sjældne jordarter i både Mount Weld og Mountain Pass er omkring 8 gange så høj som i Kuannersuit. Minen er også et resultat af den ”hype”, der var omkring 2010. Som så mange nye projekter havde Lynas store startvanskeligheder, og det tog fem år at komme op på den produktion, minen var designet til. Lynas er det eneste større firma, der både bryder malmen og fremstiller sine egne separerede sjældne jordarter.
Teknologiudvikling er nøglen
Ovenpå konkursen i 2015 af USA’s flagskib indenfor sjældne jordarter, Moly Corp, har amerikanerne sadlet om. Amerikanerne erkender, at der i mindre grad er mangel på råvaren til sjældne jordarter, men snarere mangel på ”knowhow” og faciliteter, som kan afhjælpe Vestens manglende evne til selv at fremstille slutprodukter af sjældne jordarter. Siden 2015 har den amerikanske tænketank, Technology Metals Research, målrettet arbejdet hen imod at knække denne teknologiske nød.
Så der er en lang række spørgsmål, der melder sig, når man skal vurdere Kuannersuit:
Malmen indeholder 1 procent sjældne jordarter.
Kan det konkurrere med den kinesiske malm eller malmen i den australske forekomst Mount Weld, der indeholder omkring 6 til 8 gange så høj koncentration af sjældne jordarter?
Vil nye projekter med højt indhold af de tunge sjældne jordarter betyde lavere priser?
Omkostningerne i Kuannersuit vil være i den høje ende, indholdet af sjældne jordarter er i den lave ende, og man er meget afhængige af, at prisen på de tunge sjældne jordarter bevarer det høje prisniveau.
Nøglen til markedet for sjældne jordarters metaller ligger sandsynligvis ikke hos dem, der ejer en forekomst, men snarere hos dem der kontrollerer teknologien og markedet, og har kapital til at investere i anlæg til oparbejdningen af metallerne og kan producere de halvfabrikata, som markedet efterspørger.
Køb avisen Sermitsiaq her: