Chefredaktøren anbefaler: Grønlands uheldige kartoffel

Igennem mange år frem til 2019 var den grønlandske kartoffelproduktion en gedigen succeshistorie. Kartoflerne var af høj kvalitet, forbrugerne elskede de grønlandske kartofler, gourmetkokkene roste kartoflerne til skyerne, og forskere langvejs fra blev forbløffet over, at det kunne lade sig gøre at dyrke kartofler praktisk taget uden sygdomme i det subarktiske miljø i især Sydgrønland.

Siden har piben fået en anden lyd. De heldige kartofler er blevet til uheldige kartofler.

Produktionen er gået ned, forbrugerne er angiveligt utilfredse med smagen, og Neqis kartoffelcentral i Narsaq må hvert år køre tonsvis af grønlandske kartofler på dumpen.

Mørke pletter

Der har været udfordringer siden 2019, hvor Neqis kartofler fik mørke pletter i midten af kartoflerne.

- Kartoflerne havde ikke havde samme eller bedre kvalitet end de importerede kartofler. Detailkunderne har derfor ikke samme tillid til kvaliteten på kartoflerne, som de havde tidligere, siger direktør Ole Vestergaard, Neqi.

Hverken Ole Vestergaard eller eksperter, som Sermitsiaq har talt med, tør komme med et bud på, hvad det var, der gik galt i 2019.

- Vi kan oplyse, at vi bruger den danske kartoffelavler-organisation Danespo lige fra valg af sorter og for at sikre den bedst mulige kvalitet i hele forsyningskæden. Upernaviarsuk laver forsøg med forskellige sorter og har også en dialog med Aarhus Universitet og søger midler til at få lavet løbende jordbundsundersøgelser, så vi kan sikre kvaliteten fra bunden, siger Ole Vestergaard.

Et levende produkt

- En kartoffel er et levende produkt, hvor kvaliteten svinger meget fra år til år. Udover dette så svinger kvaliteten også hos de enkelte avlere. Vi har avlere, der kan levere den samme gode vare år efter år, mens andre avlere aldrig kan lykkes, forklarer produktkonsulent Torben Nielsen fra Danespo om den danske kartoffelproduktion.

På Upernaviarsuk oplyser gartner Kim Neider, at de grønlandske avlere især bruger kartoffelsorterne Sava, Folva, Solist, Ballerina og Gala. Det er alle sorter, der er velkendte og meget benyttede i dansk kartoffelavl, så gartneren tror ikke, at det kan forklare problemerne i 2019.

- De sorte pletter i kartoflerne er et overstået kapitel. Måske det var et gødningsproblem, men det kan skyldes mange ting, siger Kim Neider.

Kartoffelcentral i Narsaq

Det gik ellers så godt for blot få år siden. Da Neqi oprettede sin kartoffelcentral i 2016, blev der indhandlet over 100 tons kartofler. Forskerne var enige om, at den grønlandske jord er enestående til kartoffelavl. Mange af de sygdomme og skadedyr, som ellers plager kartoffelavlere i resten af verden, findes ikke i den grønlandske jord.

Siden er det gået tilbage med indhandlingen – og Neqi smider nu størstedelen af kartoflerne ud. I indeværende sæson er der indhandlet 72 tons. Heraf er blot 12 tons blevet solgt, oplyser Neqi i et paragraf 37-svar til Inatsisartut-medlem Mariane Paviasen (IA), der selv er valgt i Sydgrønland.

Mariane Paviasen er stærkt utilfreds med, at potentialet i de grønlandske kartofler ikke bliver udnyttet. Hun forstår ikke, at udenlandske kartofler er billigere end lokalt producerede.

Hun sekunderes af borgmester Stine Egede (IA), Kujalleq Kommune:

- Vi har meget velsmagende og kvalitetsmæssigt konkurrencedygtige kartofler. Forskning har vist, at den grønlandske jord er bedre end den danske jord på grund af fravær af sporer, der skaber skimmel i kartofler. Hvis vi vil have selvforsyning, hvorfor er det så svært at distribuere de grønlandske afgrøder, mens de er friske, spørger Stine Egede.

- Det er på tide, at der sker en koordineret løsning og politisk handling, så potentialet af grønlandske kartofler bliver fuld udnyttet i stedet for at smide dem ud, mener Stine Egede.

Kartoffel-seminar

Det politiske røre om kartoflerne har ført til, at der netop har været holdt et seminar i Narsaq om problemerne. Konferencen var indkaldt af Departementet for Landbrug og Selvforsyning, hvor emnet var at sikre den bedst mulige kvalitet i hele forsyningskæden, herunder også valget af kartoffelsorter.

- På seminaret var der enighed om, at kvaliteten af de grønlandske kartofler overordnet set er i orden, fortæller Neqi-direktør Ole Vestergaard, der oplyser, at Neqi i dag aftager kartofler fra blot tre avlere i det sydgrønlandske område.

- Alle i produktionskæden har arbejdet med forbedringer. Avlerne har arbejdet med sorter, gødning, optag og opbevaring. Eqaluit Ilua har for eksempel bygget ny opbevaringshal og tager kun kartofler op ved håndkraft.

- Neqi transporterer nu kartoflerne til Narsaq på Viking II, hvor de opbevares i koldt og mørkt lager. Kartoflerne bliver hærdet lidt, inden de bliver pakket og transporteret i frugtkasser. Royal Arctic Line sørger for distributionen til det øvrige Grønland og sikrer, at kartoflerne holdes koldt, mørkt og samtidigt ventileret under transporten.

- Samtidig er butikkerne er blevet bedre til at opbevare kartoflerne mørkt og koldt, siger Ole Vestergaard.

Sermitsiaq - 14/04-2023

Klik her for at læse