Annonce
Chefredaktøren anbefaler: En uge med klima på skemaet
Gennem en uges fokus på klimaforandringer har folkeskolens ældste klasser konkrete forslag til, hvordan vi reducerer co2-udledningen i Grønland. Bag projektet står Unicef og Extreme E-løbet.
- Det har været et rigtigt godt forløb, og vi tænker mere på fremtiden nu.
Annonce
Dina og Winnie fra ældstetrinnet i Nalunnguarfiup Atuarfia i Sisimiut er enige: Det har været en spændende uge, hvor de har lært en masse om klimaforandringer.
De to piger synes faktisk godt, at de kunne have brugt deres nuværende viden noget før.
- Hvis vi skal gøre noget ved det, ville det være godt at lære om det endnu tidligere, siger de.
Baggrunden for pigernes begejstring er et klimaprojekt fra Unicef Grønland i samarbejde med Extreme E-løbsarrangørerne. Gennem undervisningsmateriale udarbejdet sammen med Uddannelsesstyrelsen, blev elever fra 8.-10. klasserne i sidste uge klædt på til at være såkaldte klimaagenter. Udover at lære konkret om klimaforandringerne, har eleverne fra over 100 klasser skullet finde på konkrete forslag til, hvordan vi i Grønland reducerer CO2-udledningen.
I Unicefs øjne er det vigtigt, at vi voksne lytter mere til børnenes stemmer i klimakampen.
- Det er jo et stort emne, men vi ved, at klimaforandringerne rammer mange børn verden over. Tit hører vi bare de voksne. For børn har klimaforandringer en helt anden betydning, forklarer programchef for Unicef Grønland, Maliina Abelsen.
Klimaprojektet hedder Silasisa iliuuseqarlutalu/Lad os tage del i klimakampen. Maliina Abelsen påpeger, at vi i Grønland ikke har mærket den store ”Greta Thunberg-effekt,” som manifesterer sig i andre lande, hvor skoleelever har strejket for klimaet.
Men derfor kan børn og unge godt udvikle en form for klimaangst, også herhjemme. Når Unicef taler om de unge som agenter, er det derfor for at signalere over for børnene, at det er afgørende at handle og ikke være en passiv tilskuer.
- Man kan så nemt blive et klimaoffer. Vi vil gerne vise, at vigtigt at være en aktiv medspiller i stedet for, siger Maliina Abelsen.
Anbefalinger
Fredag var der så afslutning på emneugen med et klimamøde, der foregik virtuelt via Teams, hvor mere end 100 klasser var koblet på.
Seks klasser var udpeget til at fremlægge deres anbefalinger ud fra ugens undervisning.
Det skete i overværelse af naalakkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø, Kalistat Lund (IA), direktør Kaspar Mondrup fra Nukissiorfiit samt departementschef for uddannelse, Karsten Peter Jensen.
Flere af de unge elever havde blikket rettet mod alternativer til fossile brændstoffer. For eksempel kunne vindmøller og solceller være godt at investere i. Og også en satsning på lokale madvarer, lød anbefalingen. Specifik fra eleverne i Uummannaq blev der anbefalet et forbrændingsanlæg i stedet for dumpen, samt at afskaffe plastposer til natrenovationen til fordel for træk og slip.
På Qinnguata Atuarfia i Kangerlussuaq fremlagde Margit Mikkelsen sin klasses forslag om vindmøller, vandkraft og mindre madspild. Hun fortæller til AG, at selv om hun var lidt nervøs forud for fremlæggelsen, havde det været en meget lærerig uge.
- Det var virkelig godt. Jeg hører fra mange, at det var noget de ikke har lært om før. Og det var også spændende med klimamøderne og se de andre klasser, siger Margit.
Historisk ny is
Undervisningsmaterialet er blevet til i samarbejde mellem Unicef og Uddannelsesstyrelsen ligesom institutioner og virksomheder har bidraget til materialet, som for eksempel Naturinstituttet og Nukisiorfiit.
I løbet af ugen har eleverne desuden kunnet kontakte Nukissiorfiit for at få svar på eventuelle spørgsmål til deres endelige produkt.
Rent undervisningsmæssigt er det første gang nogen sinde, at samtlige skoler underviser i det samme materiale på samme tid.
Hos Uddannelsesstyrelsen har man derfor været spændt på hvordan det vil gå.
- Det er første gang i Grønlands historie, at der afvikles en landsdækkende emneuge på samme tid. Vi glæder os meget til at få prøvet undervisingsmaterialet af, og håber, at det bliver en tradition, som vi kan gentage hvert år, lyder det fra Ane Fleischer fra Uddannelsesstyrelsen.