Annonce
Chefredaktøren anbefaler: Det bliver dyrt
Nyt bygningsreglement skærper kravene til energiudnyttelsen i grønlandske bygninger. Det bliver dyrt for bygherrerne, frygter Grønlands Erhverv.
Grønlands Erhverv er bekymret for omkostningerne, når det nye grønlandske bygningsreglement efter planen sættes i kraft til årsskiftet 2021-2022.
Annonce
Forslaget til bygningsreglementet (BR21) har netop været i høring. Grønlands Erhverv (GE) efterlyser i sit høringssvar beregninger af de økonomiske konsekvenser.
Det er især et afsnit med skærpede regler for energiforbruget, der giver GE panderynker. I høringssvaret, der er på 6 sider, skriver erhvervsorganisationen:
”Det vil kræve en større rådgivningsydelse at dokumentere kravene i kap. 7 (om energiforbrug, red.). Det vil sige både dyrere for bygherren og mere tidskrævende for rådgiveren.
Der savner beregninger af, hvor meget det betyder for prisen/kvadratmeterprisen. Det vil være interessant at få beregninger på energibesparelserne i forhold til de omkostninger, der er ved de ekstra udgifter til materialer, udførelse og teknisk rådgivning.”
GE vil kende konsekvensen
– Der er ingen tvivl om, at det bliver dyrere at bygge efter det nye bygningsreglement. Men vi vil gerne vide, hvad det kommer til at betyde – for eksempel for hus på 100 kvadratmeter, siger sekretariatschef Karsten Lyberth-Klausen fra GE.
– Det er jo i forvejen dyrt at bygge i Grønland, føjer han til.
Netop afsnittet om energiforbruget har været centralt for Departementet for Boliger og Infrastruktur, som står bag forslaget til nyt bygningsreglement. I høringsoplægget hedder det blandt andet:
Skærpede krav
”Baggrunden for dette skal ses i lyset af den stadigt større bevågenhed generelt i samfundet over for klimaforandringerne og nye tiltag, der har til formål reducere CO₂-udledningen til atmosfæren. Det gælder også inden for bygge- og anlægssektoren, som tegner sig for en stor del af energiforbruget.”
Departementet foreslår derfor at skærpe kravet til det højest tilladelige energiforbrug i nyt byggeri og skærpe kravene til isolering af bygningskonstruktioner. Desuden skal bygningsmyndighederne kunne forlange tætheden af nyt byggeri dokumenteret ved målinger.
– Vi er som sådan helt enig med departementet om, at der skal bygges mere energieffektivt. Vi anerkender også, at der er lagt et stort forarbejde i udkastet til BR21, men vi savner konkrete beregninger, som viser, at energibesparelserne står mål med indsatsen, siger Karsten Lyberth-Klausen.
Klimazoner
De konkrete isoleringskrav i forslaget bygger på, at Grønland er delt i to klimazoner, hvor den ene går fra Nanortalik til Maniitsoq og den anden fra Sisimiut til Qaanaaq.
Det bekymrer Grønlands Erhverv, der ønsker en mere fintmasket opdeling af landet:
– Dette kan resultere i, at prisforskellen på et byggeri i for eksempel Upernavik i forhold til Ilulissat bliver endnu større end i dag. Dette kan blive en økonomisk bremse i lysten til at bygge nyt i Nordgrønland. Det burde måske være mere retvisende at inddele Grønland i tre klimazoner - syd, midt og nord, mener Grønlands Erhverv.
Høringsfristen for det nye bygningsreglement sluttede den 1. marts. Nu skal kommentarerne vurderes og indarbejdes i det endelige bygningsreglement, som Departementet for Boliger og Infrastruktur regner med kan udstedes i slutningen af juni, så det kan træde i kraft ved årsskiftet til 2022.
Køb avisen Sermitsiaq her: