Chefredaktøren anbefaler: 1000 procent stigning i turisme i Tromsø

Der er enorm interesse for Arktis, siger turistchef og borgmester i Tromsø. De mener, at Grønland sagtens få flere turister. En Nuuk-delegation har været i Norge for at få inspiration.

Ishavnskatedralen er berømt i Tromsø. Og udsigten over bro og havn
Offentliggjort

Tromsø henligger i polarmørke to måneder om året. Det er lige præcis vintermørket med mulighed for at se nordlys, som turisterne er vilde med.

De strømmer til Nordnorge, Island og Svalbard i tusindvis. Og der er god mulighed for, at Grønland også kan få glæde af, at turister fra hele verden i den grad er begyndt at sværme for vinteren, mener salgschef i Visit Tromsø Jacob Nørby.

Chefredaktøren anbefaler

Denne artikel er hentet fra avisen AG og udvalgt af chefredaktør Christian Schultz-Lorentzen.

Du får dermed som netlæser adgang til en avisartikel, der normalt koster penge. Vi håber, at artiklen kan illustrere, at aviserne er andet og mere end nyheder, der typisk ender som citathistorier på gratismedierne. Avisernes store kvalitet beror også på dybde og baggrund og ikke mindst velskrevne personhistorier.

Håber du bliver inspireret til at tegne et prøveabonnement, så du bliver bedre klædt på til at følge samfundsudviklingen.

Få et tilbud på avisen - ring 38 39 40 eller mail adm@sermitsiaq.ag

Der er masser af mulighed for flere vinterturister. Det gælder om at udnytte mulighederne lige nu for Grønland, siger Nørby.

Siden 2008 er antallet af turister i Tromsø om vinteren steget med over 1000 procent, oplyser Jacob Nørby. Så der nu er over 200.000 vinter-turister i Tromsø. Tidligere var sommeren med midnatssol højdepunktet. Men nu kommer der flest turister til Tromsø november til marts.

-Vores største marked er Storbritannien og Tyskland. Men folk fra hele verden vil opleve Arktis. De vil se nordlys, køre på hundeslæde, se hvaler og opleve stilhed, sne og polarmørke, fortæller Nørby.

Den massive omtale af klimaforandringer, som især rammer Arktis, spiller også en rolle. Turister vil simpelthen opleve is og sne, før det hvide eventyr fordufter i global opvarmning.

En BBC-dokumentar, Chasing the Northern Light, har også været med til at sætte gang i den nordnorske turisme.

Bruger 100.000 kr

Jacob Nørby mener ikke, det behøver være en hæmsko, at billetpriser til Grønland er dyre.

- Folk er villige til at rejse fra Kina og Indien helt til Tromsø. Der findes mennesker, som bruger 100.000 kr. på en uge. Det gælder bare om at få de mennesker i tale, siger Nørby.

- Hvis Grønland skal have flere turister, må I være unikke – noget helt særligt. Det er vigtigt, at Grønland ikke laver om på sig selv. Når man markedsfører landet, skal man tænke grundigt over, hvilken følelse folk skal have. Lige som Nordnorge kan Grønland blive et fristed for stress, sociale medier og alt det, som forstyrrer moderne mennesker. Der er en grund til, at folk rejser hele vejen til Indien for at dyrke yoga. Mange tørster efter fred og ro.

Elsk turisterne

Jacob Nørby minder om, at det er vigtigt med opbakning fra lokalsamfundet. For Grønland er det en utrolig gevinst rent turistmæssigt, at der er tradition for at modtage fremmede med venlighed.

- Den holdning betyder så meget. Der har Grønland et stort forspring. Det er utroligt vigtigt, at de lokale elsker de besøgende og tager godt imod dem. Og at turister omvendt elsker de lokale. Folk ønsker ikke at opleve sig selv som turister.

- Vores undersøgelser viser, at 70 procent af befolkningen her i byen er glade for turisterne. De synes, det er fantastisk, at folk rejser så langt mod nord.

Ifølge Jacob Nørby er der ikke mindre end 100 små og store turoperatører i Tromsø, som lever af turister. Først og fremmest nordlys, som giver rejsende fra Kina til Saudi-Arabien julelys i øjnene.

Jeg mødte 10 kvinder og to mænd fra Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien, der var rejst den lange vej til Nordnorge. De kørte fire timer med bil i den mørke nat til grænsen mellem Finland og Sverige, hvor guiden omsider fandt det fantastiske grønne nordlys, som dansede på himlen og straks hoppede ind på de arabiske mobiltelefoner og videre ud i verden.

Filmfestival

Hvalsafari, hundeslædekørsel eller kane trukket af rensdyr er en anden vigtig turistattraktion. Der er mange samer i Tromsø, som også arbejder med turisme.

Ifølge borgmesteren var der i 2018 en million overnatninger i Tromsø. Målet er at fordoble det tal i løbet af de næste ti år, siger han.

Den skønne natur med fjeld, fjord, is og sne er den helt store turistattraktion. Men også kultur er vigtigt, fortæller turistchefen. Der er masser at opleve i byen

Da jeg besøger byen, er der Tromsø International Film Festival med dokumentar- og spillefilm fra hele verden. Festivalen er Norges største, og der vises film i ti sale rundt i byen.

I det hele taget er filmudbuddet i Tromsø stort hele året rundt. Der er masser af festivaler, Nordlysfestivalen med musik om vinteren, der er rockfestival, samisk festival, maraton under midnatssolen.

Rensdyrsuppe, røget hval

Fra at være en søvnig fiskerflække med 70 indbyggere for et par hundrede år siden er Tromsø 350 kilometer nord for polarcirklen eksploderet i indbyggertal. I dag bor der 75.000 i Tromsø

Borgmester Gunnar Wilhelmsen siger, at der er tre årsager til, at byen er vokset: I 1960 kom der bro fra fastlandet til Tromsø, som ligger på en ø. I 1964 fik Tromsø lufthavn, som meget bekvemt ligger tæt på byen. I 1968 kom universitetet. Og det er måske den allervigtigste årsag til Tromsøs opblomstring.

Byen er livlig, smart og hyggelig på én gang. De 15.000 studerende og ansatte på universitetet fra 70 forskellige lande præger i den grad Tromsøs smalle gader.

Der er masser af cafeer og restauranter. De fleste steder med de gængse internationale retter. Men man kan også nyde rensdyrsuppe, røget hval, sælkød, rensdyrburger og andre arktiske delikatesser.

Meget atypisk for Norge er der minsandten også liflig øl. Det fås i en hyggelig gammel ølhal, Mack. Hvor i sin tid de gamle fangstmænd fra Nordøstgrønland drak deres skillinger op, kan man i dag nyde en isbjørneøl eller en anden af de omkring 70 aftapninger.

I byens skindbutik står en udstoppet isbjørn. Den er lige blevet solgt for 150.000 kr. til en amerikaner bosat i Italien. Der kommer snart flere til salg, lover indehaveren. Der er nok en og anden grønlandsk fanger, som gerne vil have så høj en pris for sine isbjørneskind. Dem man kan købe i Tromsø stammer fra Canada.

102 forskellige lande

Borgmester Gunnar Wilhelmsen er stolt over, at Tromsø i den grad er blevet multietnisk. På byens folkeskole går der børn fra 102 forskellige lande.

-Vi har ingen arbejdsløshed i Tromsø. Tværtimod kan vi godt bruge flere mennesker. Især mangler vi veluddannede, siger borgmesteren.

Han er glad for, at Tromsø og Kommunearfiq Sermersooq blev venskabsbyer i 2018. Og glæder sig over, at en delegation af politikere og embedsmænd fra kommunen fornylig aflagde besøg for at få inspiration fra Tromsø.

Borgmesteren nævner, at god infrastruktur er noget af det vigtigste for at få gang i udviklingen – også i Grønland.

Tromsø nyder godt af de mange oliepenge, som pumpes rundt i Norge, hvor regeringen mener, at der skal bo mennesker overalt i det langstrakte land. Også i afsides små bygder.

Der er masser af veje, skibsfart og fly i Norge, som gør det langt billigere og lettere at komme rundt end i Grønland. Men helt så simpelt er det ikke, siger borgmesteren, som nævner, at Nordnorge må slås med nogle af de samme problemer som Grønland.

En flybillet fra en mindre by som Alta til Tromsø koster 6000 kr. Og sådan er det overalt i Nordnorge, hvis man vil rejse til og fra de mindre byer, fortæller borgmesteren. Han efterlyser også en jernbane til Tromsø. Hitler havde planer om at anlægge en. Men Wilhelmsen har svært ved at råbe centralregeringen op i Oslo, når det gælder forlængelse af jernbanen fra Narvik til Tromsø.

Køb avisen AG her:

Powered by Labrador CMS