Chefradaktøren anbefaler: Krydstogtskib i havsnød rejser en byge af spørgsmål

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen, IA, mener ikke, at beredskabet i Grønland er godt nok til at sikre krydstogtskibenes sikkerhed i tilfælde af havsnød.

– SAR-helikopteren er placeret i Kangerlussuaq. Der er langt til Ilulissat, hvis der skulle ske en ulykke der. Jeg mener, at der er et behov for at styrke vores beredskab. Det handler blandt andet om kapaciteten på forsvarets skibe og antallet af helikoptere. Det mener jeg ikke er tilstrækkeligt i dag, og slet ikke hvis der sker en ulykke med 1.000 passagerer på et krydstogtskib, fastslår hun.

I september 2018 lå Viking Sea for anker i Qaqortoq. Krydstogtskibet med plads til 944 passagerer, var sejlet fra Bergen til Torshavn og videre til Reykjavik for at nå Nanortalik og Qaqortoq, før de skulle videre til Quebec og Montreal i Canada. En rejse i vikingernes fodspor, som det hed i programmet. Krydstogtet forløb som forventet.

Men hvad nu hvis krydstogtet ikke var forløbet som planlagt? Hvis motorerne var sat ud i dårligt vejr med 8-12 meter høje bølger ud for Kap Farvel? Hvad hvis skibet drev mod skær?

Lige præcis dette rædselsscenarie udviklede sig i weekenden for Viking Seas søsterskib Viking Sky, der var på vej til Stavanger. Ud for byen Molde udsendte krydstogtskibet nødsignal og derefter fulgte timelange evakueringer med helikopter fra skibets øverste dæk. 479 passagerer ud af 1.373 nåede at blive evakueret frem til søndag morgen, hvor det lykkedes at få gang i skibets motorer og få skib og passagerer bragt i land med hjælp fra slæbebåde. 25 passagerer blev overført til hospitalet heraf var tre alvorligt skadet. Skibsingeniør og direktør i rådgivningsvirksomheden HOK Marineconsult, Hans Otto Kristensen kalder weekendens drama for miraklet i Molde, fordi det var så tæt på at gå helt galt.

– For både krydstogtrederier og myndigheder i lande, hvor der sejler mange krydstogtskibe gælder det nu om at få alt frem på bordet. For hvordan kunne motorerne sætte ud? Hvordan forløb udkastning af anker og redningsaktion? Og var det overhovedet forsvarligt at sejle ud i det hårde vejr? Det hele bør kigges efter med en tættekam. Resultaterne har relevans for mange herunder i Danmark. For hvad nu hvis noget tilsvarende skete i Grønland eller andre fjerntliggende steder, hvor der er længere mellem byerne, hvor havet er dybere og koldere, og hvor redningsmulighederne herunder adgangen til helikoptere er sværere?

Det store mysterium

Ifølge Hans Otto Kristensen er der flere aspekter ved Viking Sky ulykken, der bør granskes.

– For det første kan man spørge, om det var den rigtige beslutning af kaptajnen at sejle ud i det hårde vejr. Hurtigruten, der sejler samme strækning, valgte at indstille deres sejlads samme dag, og i stedet flyve passagererne til Stavanger. Dertil undrer jeg mig over, at møblerne på skibet kurede rundt i det hårde vejr. Det er kaptajnens ansvar at sikre løse genstande. Det er også under al kritik, at loftpanelerne falder ned. De plader er knivskarpe, og hvis de rutsjer rundt på skibet, kan de potentielt hugge et ben af. Det er ikke acceptabelt, og er muligvis skyld i nogle af de skader, som passagerne har fået.

– Det, der dog er det helt store mysterium, er, hvorfor alle fire motorer satte ud på samme tid, og det skal teknikere i Norge nu finde ud af. Der er dog flere teorier. En af dem er, at skibets søfiltre grundet høj bølgegang, har suget luft ind. Sker det, så overophedes motorerne og sætter ud. En anden mulighed er, at motorerne har sat ud som følge af forkert eller forurenet brændstof. Krydstogtskibe sejler i dag på dieselmarineolie i stedet for den tunge bunkerolie. Det er godt for miljøet, men udfordringen kan være, at dieselmarineolien kan være grobund for bakterievækst. Flere redere har oplevet motorer, der sætter ud. Viser det sig at være et problem, så giver det jo stof til eftertanke. Skal man i så fald installere dobbeltsystemer? Endelig kan det undre, at Viking Sky åbenbart ikke levede op til ”Safe Return to port” reglerne, der betyder, at hvis et maskinrum sættes ud af kraft, så vil man kunne komme sikkert i havn ved hjælp af motorsystemerne i et tilsvarende andet maskinrum, som skibet skal være forsynet med. For uden motorer er der tale om et dødt skib, der ikke kan styres. Det eneste man kan gøre er at kaste ankeret og håbe, at det griber fat i havbunden.

Skær og mangel på kort

I miraklet i Molde kastede kaptajnen ankeret, men der gik næsten en halv time, før det satte sig fast – en halv skibslængde fra skær.

– Det var meget, meget tæt på. Havde de ramt skæret, så var skibets undervandsskrog blevet revet op og katastrofen havde været reel, siger Hans Otto Kristensen og tilføjer, at selvom der var fem helikoptere, der fløj i pendulfart til og fra skibet, så nåede man kun at hente en tredjedel af passagerene på et døgn.

– Hvor mange helikoptere har man til rådighed i Grønland? Og hvor lang tid vil det tage at flyve fra et skib i havsnød ind til en by, hvor passagerne kan få varme og måske behandling? Dertil er der meget dybere farvand i Grønland, så hvor lang tid vil der gå, før et anker sætter sig fast i havbunden? Endelig er der udfordring med de manglende opmålinger i Grønland. Vi kender simpelthen ikke alle områder og skær, og det stiller store krav til besætningens lokalkendskab.

Ifølge Hans Otto Kristensen er løsningen ikke nødvendigvis, at krydstogtskibe skal sejle parvis i de mere isolerede områder. For hvad hjælper det, hvis man ikke kan komme fra det ene skib til det andet.

– Det er en form for falsk tryghed, for selvom du kan se et andet skib, så er det ikke sikkert, at man kan hjælpe hinanden i dårligt vejr. Hvordan lægger man et stort krydstogtskib tæt op ad et andet skib? Det er meget vanskeligt. Bare det at få trosser over til et andet skib er svært. Og dernæst skal du have folk til at hoppe flere meter over fra det ene skib til det andet i 15-40 meters højde.

Sermitsiaq har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Søfartsstyrelsen samt politiet i Grønland vedrørende sikkerhedsforanstaltninger i forhold til de krydstogtskibe, der sejler i grønlandsk farvand.

Læs ugens avis Sermitsiaq. Få adgang til avisen via linket herunder:

Sermitsiaq Uge 13 2019

Klik her for at læse