Byggefirmaer må afvise opgaver
Den store mangel på arbejdskraft i byggebranchen i Grønland får byggefirmaerne til at droppe at byde på byggeprojekter. Det gælder blandt andre entreprenørfirmaet MT Højgaard.
Mange i Grønland glæder sig over udsigten til økonomisk vækst, der gerne skulle skabe flere jobs. Selvstyret, kommuner og private er klar til at bygge alt fra lufthavne til boliger, skoler, daginstitutioner, hoteller og oplevelsescentre for turister.
Det skriver Sermitsiaq.
Men bygherrerne, blandt andre Grønlands Selvstyre, har i stigende grad vanskeligheder ved at få projekter sat i gang. Der er så massiv mangel på arbejdskraft, at bygge- og anlægsfirmaer ofte er nødt til at afvise opgaver. En række byggeprojekter bliver ikke til noget. Og det bremser væksten.
Mangler medarbejdere
– Det er et udbredt fænomen, at entreprenører og håndværksfirmaer lader være med at byde på opgaver og entrepriser, fordi de mangler medarbejdere, siger sekretariatschef Karsten Lyberth-Klausen fra Grønlands Erhverv til Sermitsiaq.
For eksempel har Selvstyret haft nedrivningen af Blok 1 ved siden af Nuuk Center udbudt to gange, så foreløbig kan den ikke blive revet ned. Blokken ligger i det område, hvor centret skal udvides.
Læs hele historien i Sermitsiaq, som du kan købe i butikkerne i morgen, fredag. Men allerede nu kan du købe avisen her: