turisme

Byerne får hyppigere besøg af krydstogtsturister

Krydstogtsskibene besøger flere af de grønlandske byer. Og det betyder flere turister, der går i land.

Krydstogt, turisme
Offentliggjort

Krydstogtsturisterne får set mere af Grønland - og det betyder også, at samfundet kan få større glæde af den enkelt turist.

Sådan tegner tendensen sig for de seneste år.

Fra 2015 til 2016 er antallet af besøgende i de enkelte byer nemlig steget ganske markant. Det er sker, selvom det samlede antal af krydstogsturister har holdt sig nogenlunde konstant.

Årsagen er, at krydstogsskibene anløber flere af de grønlandske byer sammenlignet med tidligere, forklarer vicedirektør i Visit Greenland, Anders la Cour Vahl til Sermitsiaq.AG.

Baggrunden er, at flere skibe nu målrettet besøger Grønland eller Grønland i kombination med Canada.

Grønland som destination
Tidligere var der i højere grad en tendens til, at skibene besøgte en enkelt havn i Grønland på vej hen over Nordatlanten.

- Der er en stigende interesse for Arktis, og det skaber den øgede efterspørgsel, siger Anders la Cour Vahl..

Stigning i øst
Udover de hyppigere besøg, så er også skibene, der besøger Grønland som destination, blevet en anelse større.

Stigningen ses i alle regionerne. Den et dog særdeles markant i Nuuk, hvor antallet er steget fra 9.951 til 13.810 fra 2015 til 2016 (se faktaboks).

Andelsmæssigt er den dog mest markant i Østgrønland, hvor antallet er steget fra 3.236 til 5.887.

Powered by Labrador CMS