Borgmester: Air Greenland beskytter egne interesser

Borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen (S), har ikke meget til overs for Air Greenlands udmeldinger om en begrænset ruteflyvning til og fra Ilulissat. – Det er et forsøg på at fremme selskabets egne interesser, siger han

Palle Jeremiassen langer ud efter Air Greenland, som han mener spreder skrækscenarier.
Offentliggjort

Borgmesteren er en glad og tilfreds mand, nu hvor Siumut, Atassut og Nunatta Qitornai har dannet en koalition med Demokraterne som støtteparti.

Det fremgår af et interview som avisen Sermitsiaq har lavet.

– Selvom morgendagens politiske ståsted, hvad angår lufthavnspakken, aldrig er til at spå, så er den næsten så godt som hjemme, partierne der vil udvikling igennem fornyelse af vort lands meget forældede infrastruktur, har nu fundet sammen for at realisere lufthavnsprojektet, og det er jeg godt tilfreds med på vegne af Avannaata Kommunia, siger borgmester Palle Jerimiassen (S) til Sermitsiaq.

Air Greenlands skrækscenarie

Adspurgt om han ikke er betænkelig, når nu Air Greenland adskillige gange har bebudet, at den store nye lufthavn i Ilulissat kun vil blive benyttet i juni, juli, august og til dels september, og at passagerne til og fra Upernavik ifølge Air Greenland får meget dyre og besværlige rejser, når lufthavnene kommer i brug, svarer Palle Jerimiassen:

– Aldeles ikke! Jeg er ikke betænkelig et eneste sekund. Jeg er derimod helt sikker på, at Air Greenland, i sin antagelse, forsøger at beskytte sine meget store indtægter i kraft af, at vi i dag er tvunget til at flyve igennem Kangerlussuaq, når vi skal til og fra Ilulissat og Nuuk. I stedet for at sprede skrækscenarier, bør Air Greenland begynde at forberede sig til Grønlands nye og forbedrede infrastruktur, når lufthavnspakken er realiseret, påpeger borgmesteren.

Læs hele interviewet med borgmesteren i Sermitsiaq. Få adgang til avisen via linket herunder:

Powered by Labrador CMS