Borgermøder om fremtidens turisme er afsluttet

Departementet for erhverv har holdt borgermøder i Qaqortoq, Sisimiut, Nuuk, Aasiaat og Ilulissat

– Min konklusion er, at de forskellige møder har haft betydning, og det, at vi er taget rundt og har fået folks direkte bidrag og tanker om turismen, gør at jeg er sikker på, at slutproduktet, som er lovene og bekendtgørelserne, bliver stærkere af det, siger Naaja H. Nathanielsen.

Visit Greenland har registreret i alt 667 krydstogtanløb i Grønland i år. På nuværende tidspunkt kan passagerskibe som udgangspunkt sejle overalt i Grønland, men de skal have en særlig ekspeditionstilladelse for at sejle i Nationalparken. 

Men fra 2025 kan turistoperatører forvente restriktioner. Naalakkersuisoq for erhverv Naaja H. Nathanielsen (IA) har holdt møder med de fem kommuner i begyndelsen af året og arrangerede sessions med erhvervslivet for at indhente deres input til Naalakkersuisuts forslag til en ny turismelov. 

Under de foreløbige fem sessions med erhvervslivet har Naalakkersuisut modtaget værdifulde input, oplyser naalakkersuisoq. 

– Min konklusion er, at de forskellige møder har haft betydning, og det, at vi er taget rundt og har fået folks direkte bidrag og tanker om turismen, gør at jeg er sikker på, at slutproduktet, som er lovene og bekendtgørelserne, bliver stærkere af det, siger Naaja H. Nathanielsen. 

Departementet har holdt borgermøder i Qaqortoq, Sisimiut, Nuuk, Aasiaat og Ilulissat, hvor spørgsmålet har været, hvordan turismen i Grønland bør forme sig i fremtiden. Deltagerne på borgermødet har både været nysgerrige borgere, borgere der repræsenterer en virksomhed eller en organisation eller et politisk parti, fortæller Naaja H. Nathanielsen. 

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Fremover vil historier som denne kræve abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

– Generelt har alle bemærkningerne i alle byerne været præget af en interesse for tursiterhvervet, tanker om hvordan vores samfund bliver påvirket af de nye lufthavne, tanker om hvordan vi beskytter mod negativ påvirkning af turismen og generelt nysgerrighed på mulighederne indenfor turismen. 

Grøn, gul og rød zone 

Den nye turismelov indeholder blandt andet et forslag til, hvordan kommunerne kan indføre restriktioner for turistoperatører i specifikke områder.

Naalakkersuisut foreslår en inddeling i grønne, gule og røde zoner for erhvervslivet. En grøn zone betyder fri bevægelig, en gul zone har særlige krav og kriterier og den røde zone betyder totalt forbud. Den røde zone kan for eksempel beskytte erhvervsfangere i et bestemt område eller naturen. 

Et eksempel kunne være Nationalparken i Nordøstgrønland, der muligvis kun skal være et område, hvor militæret, lokale fangere, forskere samt mineselskaber med koncession kan bevæge sig rundt i med tanke på, hvad der skete med Ocean Explorer, fortalte Naaja H. Nathanielsen til Sermitsiaq tidligere på året. 

Ud over zonereguleringen indeholder den nye turismelov også krav om, at alle operatører skal være autoriserede. Der skal udarbejdes en plan for sikkerhed og beredskab, og der vil blive stillet større krav til udenlandske aktører om, at en betydelig del af ejerkredsen skal være bosiddende i Grønland. Desuden inkluderer turismeloven krav om øget anvendelse af lokal arbejdskraft. 

Turismeloven forventes at komme i høring i løbet af april.

Powered by Labrador CMS