Fiskerbygden Illorsuit ved Uummannaq blev lukket i 2017
på grund af en tsunami, og indbyggerne blev evakueret. Kort efter blev
Foreningen Illorsuarmiut stiftet med det formål at få indbyggerne tilbage til
bygden.
Da dette endnu ikke er sket, har medlem af Inatsisartut og Folketinget
Aki-Matilda Høegh-Dam, Naleraq, stillet et paragraf 37-spørgsmål til
Naalakkersuisut om, hvorvidt bygden kan flyttes fuldt ud og nemt tilbage til en
normal bygd.
Fiskerbygden Illorsuit ved Uummannaq blev lukket i 2017
på grund af en tsunami, og indbyggerne blev evakueret. Kort efter blev
Foreningen Illorsuarmiut stiftet med det formål at få indbyggerne tilbage til
bygden.
Da dette endnu ikke er sket, har medlem af Inatsisartut og Folketinget
Aki-Matilda Høegh-Dam, Naleraq, stillet et paragraf 37-spørgsmål til
Naalakkersuisut om, hvorvidt bygden kan flyttes fuldt ud og nemt tilbage til en
normal bygd.
Ifølge ejendomsretten har borgerne ret til at vende
tilbage til Illorsuit, men bygden er stadig vurderet som farlig, og derfor kan
de offentlige tjenester ikke genoptages, som de plejede at være. Det skriver
naalakkersuisoq for sociale anliggender, arbejdsmarked, indenrigsanliggender og
miljø, Bentiaraq Ottosen, Atassut, i et svar.
Formanden for Illorsuarmiut-foreningen, Dorthe Qvist,
siger, at Naalakkersuisut bør holde møder med de indbyggere, der ønsker at
vende tilbage til deres landsby.
Ifølge kommunalbestyrelsesmedlem i Avannaata Kommunia Ole
Møller, Naleraq, har kommunalbestyrelsen ikke drøftet spørgsmålet om at
genbefolke bygden, men han mener, at der er behov for en vurdering af sagen.
Stadig farligt
Ifølge naalakkersuisoq for indenrigsanliggender, Bentiaraq Ottosen, er beboerne
i Illorsuit ikke tvangsfjernet, men evakueret, da myndighederne vurderede, at
bygden var farlig. Bygden er heller ikke tvangslukket, understreger han.
Når Illorsuit igen bebos, er det offentlige forpligtet
til at yde almindelig service, forsyning, undervisning, nødhjælp og andre
ydelser. Men det fremgår af svaret, at det offentlige er forpligtet til at
træffe alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte borgerne i
området.
Ifølge den seneste beredskabsvurdering fra
Upernavik-kommissionen af situationen i Umiammakku Nunaat med hensyn til
fjeldskred og tsunamier som følge af fjeldskred i de pågældende områder,
betragtes Illorsuit fortsat som et farligt område.
Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi,
Justitsvæsen og Ligestilling har i løbet af de seneste fem år anskaffet to
robuste overvågningsredskaber til Umiammakku Nunaat og Kangerluarsuk, som
dagligt overvåges af geologer, oplyser Bentiaraq Ottosen.
– Disse enheder tjente tidligere som varslingssystemer og
reducerede derfor i høj grad truslen mod civile i området, herunder Illorsuit.
– Indtil videre har overvågningsudstyret vist, at der ikke er nogen reel risiko
for større fjeldskred, men hvis risikoen stiger, kan overvågningsudstyret
udvides til at omfatte overvågning i realtid for at sikre beskyttelse i tide,
oplyser naalakkersuisoq.
I svaret skriver han også, at der de næste 50 år er stor
risiko for fjeldskred, og hvis borgerne skal vende tilbage til Illorsuit, vil
der være en række restriktioner, der skal tages i betragtning, før de flytter.
Sikkerhedsforanstaltninger er vigtige
Ifølge naalakkersuisoq er det første, borgerne skal være opmærksomme på, at når
de flytter til et nyt område, vil alle gældende love fortsat være i kraft,
herunder alle sikkerheds- og socialforanstaltninger.
– Det skal i denne forbindelse understreges, at den
lokale ejendomsret ikke betyder, at de tekniske og sikkerhedsmæssige krav til
byggeri skal ophæves.
– Hvis det forventes, at børn flyttes til et farligt område, bør de sociale
myndigheder også være forpligtet til at vurdere, om flytningen er i
overensstemmelse med barnets interesser.
Der skal heller ikke regnes med, at driften af bygden kan
være som før tsunamien, og de offentlige myndigheder har i henhold til
grønlandsk arbejdsmiljølovgivning en uigenkaldelig forpligtelse til at sikre et
sikkert arbejdsmiljø for deres ansatte.
Skolen kan ikke genoprettes
Svaret til Aki-Matilda Høegh-Dam viser, at der ikke kan etableres en folkeskole
i Illorsuit og dermed tilbydes undervisning, medmindre kravene til et sikkert
arbejdsmiljø er opfyldt.
– Hvis forældre med skolepligtige børn vælger at flytte
til Illorsuit, skal de ifølge Inatsisartutloven om folkeskolen være opmærksomme
på, at de fortsat har det fulde ansvar for at sikre, at deres børn får en
skolegang, oplyser Bentiaraq Ottosen.
I sådanne tilfælde vil undervisningen blive varetaget i
hjemmet, men det vil være nødvendigt at underrette kommunalbestyrelsen
skriftligt, og der skal føres tilsyn. Forældrene bør også sikre sig, at
undervisningen opfylder folkeskolens krav, herunder deltagelse i eksamener og
evalueringer, fremgår det af svaret.
Indbyggerne i Illorsuit ønsker at vende tilbage
Ifølge Dorthe Qvist, formand for Illorsuit-foreningen, ønsker flere af de
tidligere beboere i Illorsuit stadig at vende tilbage til deres bygd.
– Myndighederne må mødes med de borgere, der ønsker at
vende tilbage til Illorsuit, siger hun.
Det er ikke blevet drøftet i kommunalbestyrelsen i
Avannaata Kommunia, men hvis der stadig er nogen, der ønsker at flytte, bør det
drøftes, siger Ole Møller, Naleraq, medlem af kommunalbestyrelsen i Avannaata
Kommunia, der kommer fra Nuugaatsiaq.
Der er gode hellefiskebestande i Illorsuit-området, så
bygden er stadig beboet året rundt, siger Ole Møller, der nu bor i Uummannaq og
er fisker.
