Annonce
Bonusordning i ny aftale om mindstepriser
KNAPK og Royal Greenland har indgået en aftale om mindstepriser for hellefisk indhandlet i Uummannaqs forvaltningsområde
KNAPK og Royal Greenland A/S har indgået en aftale om to forskellige priser for ferske hellefisk i Uummannaq-forvaltningsområde.
Annonce
Det oplyser parterne i en fælles meddelelse.
Følgende priser kommer til at gælde fra aftalens indgåelse:
- For store hellefisk fra og med 3,5 kg er indhandlingsprisen 17,00 kroner per kg.
- For små hellefisk fra 1 kg og op til 3,5 kg er indhandlingsprisen 11,50 kroner per kg.
Aftalen indebærer en bonusordning, der kommer til gælde for alle KNAPK's medlemmer i Uummannaq-forvaltningsområde og udløses, hvis mængderne overstiger sidste års indhandlingsmængder på 4.700 tons.
KNAPK og Royal Greenland oplyser ikke, hvor stor en bonus det drejer sig om.