Ifølge Grønlands Naturinstitut stiger
torskebestanden både i kystnære- og udenskærs områder, og fisker- og
fangerorganisationen KNAPK oplyser, at stigende antal fiskere er begyndt i
torskefiskeriet.
Derfor må Naalakkersuisut øge
torskekvoterne og investere i fiskefabrikker i byer og bygder, mener
KNAPK-formanden Nikkulaat Jeremiassen.
Udenskærs- og indenskærskvoter
Den samlede kvote (TAC) for havgående torsk
i Østgrønland er i 2025 fastsat til 35.000 tons som fordeles mellem to
forvaltningsområder henholdsvis 27.000 tons til Dohrn Banke i Østgrønland og
8.000 tons til Sydøstgrønland.
Der blev foretaget forsøgsfiskeri efter
havgående torsk i Vestgrønland i 2023 og 2024, og den samlede udenskærs kvote
for området for 2025 er fastsat til 6.500 tons. TAC’en for 2025 er steget med
2.100 tons i forhold til det forrige år.
Kvoten for kystnært torsk for 2025,
som gælder i hele Vestgrønland er fastsat til 27.572 tons, hvilket svarer tik
et fald på syv procent i forhold til 2024. Heraf tildeles 2.000 tons til
fritidsfiskere.
Flere gydebestande
Forskningen har i følge Grønlands Naturinstitut vist, at der er flere
gydebestande for torsk, der blander sig i Grønland.
Udenskærs gydebestande i henholdsvis i
Østgrønland og Vestgrønland, dertil kommer de kystnære gydebestande der deles i
to grupper, en nord for Nuuk og en fra Nuuk til Kap Farvel.
ICES (International
Council for the Exploration of the Sea), der er et internationalt
havundersøgelsesråd, og som arbejder med havforskning og rådgivning om
bæredygtig udnyttelse af marine ressourcer, og Grønlands Naturinstitut rådgav,
at totalfangsten i 2026 for indenskærs gydende torsk ikke overstiger 4.336 tons
mod 4.455 tons i 2025.
Rådgivning
Ifølge professor Teunis Jansen (Afdeling for Fisk
og Skaldyr i Grønlands Naturinstitut), der arbejder med forskning, rådgivning
og bestandsvurdering af forskellige fiskearter, er det meget vigtigt at forstå,
at man rådgiver for fire forskellige gydebestande, hvilke er en udenskærs
gydebestand i Østgrønland, to indenskærs gydebestande i Vestgrønland, samt en
udenskærs gydebestand i Vestgrønland.
Bestandene gyder hver for sig, men
forekommer udenfor gydesæsonnen f.eks. kystnært i Vestgrønland hvor fiskerne
fanger torsk i en blanding af de fire bestande.
- Som
udgangspunkt anbefaler vi ikke, at rådgivningen bliver overskredet, bestandene
kan bibeholdes på et produktivt og bæredygtigt niveau. Men det er også vigtigt
at sige, at vi har opjusteret status på bestandene efter vi har fået flere data
ind fra fiskeriet og fra vores egne togter. De nye data viste at der vat lidt
flere torsk, hvilket er positivt. Vores data omkring småtorsk er ikke optimale,
hvilket vi arbejder på at forbedre.
- Hvis
vi eksempelvis tager bestanden for udenskærs torsk, der gyder i Vestgrønland,
er den formentlig stigende i størrelse, og hvis vi tager den nordlige
indenskærs gydende torsk er den stabil, siger han.
Sund bestand
De forskellige undersøgelsesresultater for både udenskærs- og indenskærs
gydende torsk viser, ifølge Teunis Jansen, at bestandene er sunde.
- Data
omkring undersøgelserne af torsk viser, at alle torskebestandene var meget små
i år 2000, men tallene viser, at bestandene voksede i de efterfølgende år.
- Torskebestandene
er på et godt niveau, så der er ingen akut grund til bekymring. Bekymringen er
kun til stede, hvis Selvstyret ikke er i stand til at skrue ned for fangsterne,
hvis bestanden begynder at dykke. Men de er stadigvæk over referenceniveauet, siger
han.
Dog har Grønlands Naturinstitut ikke fået
nok af stikprøver ind fra indenskærs fiskeriet særligt i forbindelse med
brøndbådsfiskeriet, men Teunis Jansen understreger, at man fra i år fået en
aftalte i stand, således naturinstituttet kan få bedre data over udviklingen
fremover.
Lovende fremtid
Både 1990’erne og 80’erne var ifølge Teunis
Jansen kolde årtier, hvilket ikke gav de bedste betingelser for torskene
omkring Grønland. Og såfremt der ikke er udsigt, at det vejret bliver koldere i
de kommende år, er der kan der være udsigt til, at fiskerne kan nyde godt af
torskefiskeriet, hvis man vel at mærke passer på bestanden, siger han.
- Der
er på nuværende tidspunkt ingen indikationer, at torskebestanden skulle være på
tilbagetog. Men alle bestande kan overfiskes, hvis man ikke passer godt på den,
siger professoren.
Der er tidligere flere eksempler på, at
Selvstyret tildeler flere kvoter, når den er opbrugt, og det er vigtigt at
dette ikke sker, hvis man skal bibeholde en stabil bestandsudvikling, mener
Teunis Jansen.
Ifølge Grønlands Naturinstitut vandrer
torsk fra de to udenskærs-gydebestande i Øst- og Vestgrønland ind i de kystnære
områder, der anvendes af begge indenskærs-gydebestande både nord og syd for
Nuuk og dette bør ifølge biologerne tages i betragtning, når der defineres
forvaltningsforanstaltninger for at undgå overskridelse af rådgivning for
enhver af bestandsenhederne.
Flere torskefiskere
Nikkulaat Jeremiassen, som er formand for
Grønlands største fisker- og fangerorganisation Kalaallit Nunaani Aalisartut
Piniartullu Kattuffiat, KNAPK, glæder sig over undersøgelsesresultaterne, der
viser, at torskebestanden er stigende.
- Det er netop også det, som vi
oplever. Vi oplever ligeledes, at højere indhandlingspriser på torsk er
medvirkende til, at stigende antal af vores medlemmer er begyndt at fiske efter
torsk mange steder i Grønland, siger han.
Han mener samtidig også, at den positive
udvikling for torskefiskeriet bør danne grundlag for, at Naalakkersuisut øger
torskekvoterne fremover.
- Naturinstituttets rådgivning
for torsk ligger stadigvæk på et meget lavt niveau og bør forhøjes i de
kommende år. En forhøjelse af anbefaling til torskekvoterne vil bane vejen for,
at Royal Greenland kan investere i fiskebrikkerne, så de fremover kan opnå øget
produktionskapacitet, siger han.
Det havgående fiskeri foregår fra tre
sømils grænser og ud til 200 sømils grænsen. Ifølge Nikkulaat Jeremiassen har
flere fiskere investeret i større fartøjer, der udelukkende har tilladelse til
at udføre fiskeri i kystnære farvande, og han mener, at disse fartøjer, bør
også tildeles en tilladelse til at udføre torskefiskeri udenfor tre sømils
grænsen.
