Biologer opjusterer torskekvoter

Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, kan i dag levere en langt bedre rådgivning om torskekvoter. På den baggrund har man hævet sine anbefalinger på indeværende års indenskærs torskekvote.

Offentliggjort

ICES, der blandt andet tæller forskere fra Naturinstituttet, har opgraderet sine undersøgelsesmetoder, så man nu leverer en rådgivning, der er på allerhøjeste niveau.

Om ICES

Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES (International Council for Exploration of the Sea) er en videnskabelig organisation for havundersøgelser i Nordatlanten og havområder, der grænser op til Nordatlanten.

ICES laver ikke selv havforskning, men er mødested for havforskere og forskningsdata.

ICES sørger for de rutinemæssige vurderinger af bestandene. De rådgiver også og er med til at lave programmer for havforskning.

ICES er en international organisation.

ICES behandler emner som ressourceudnyttelse og havmiljø ud fra et videnskabeligt synspunkt.

Organisationen forhandler ikke og mægler ikke i f.eks. kvotestridigheder mellem medlemslandene.

Man rådgiver kun om totalkvoter og om overordnet forvaltning af havmiljøet. Så er det op til medlemslandenes myndigheder – f.eks. EU – at følge rådgivningen eller ej, når der skal fastsættes kvoter og forhandle om, hvordan de fælles fiskebestande skal fordeles.

Seniorforsker Rasmus Hedeholm fra Naturinstituttet præsenterede i dag på et pressemøde de nye resultater af den biologiske rådgivning, når det gjaldt indenskærs torsk og rødfisk i de grønlandske farvande.

Alle data benyttes

- Den nye metode bruger al tilgængelig information. Det vil sige fangster, undersøgelser, vandringsmønstre, alder, modenhed og længde på torskene, forklarer Rasmus Hedeholm til Sermitsiaq.AG.

Det har betydet, at rådgivningen har flyttet kategori i ICES-systemet fra kategori 3 (forsigtighedsprincippet) til kategori 1 (maksimalt bæredygtigt udbytte).

- Det er et meget stort skridt fremad fagligt, og der er tale om en meget mere præcis rådgivning end tidligere. Der rådgives altså specifikt for indenskærsbestanden, og ikke indenskærsområdet, som der indtil i år har gjort, fastslår seniorforskeren, der kunne afsløre, at de nye metoder medfører, at årets anbefalinger på indenskærs torskefiskeriet er justeret opad.

Både indenskærs og i Østgrønland opjusteres 2018 rådgivningen for torsk. Indenskærs fra 13.952 ton til 19.000 ton. I Østgrønland fra 6.344 ton til 12.151 ton.

Anbefalinger følges ikke

Anbefalingerne fra biologerne bliver imidlertid langt fra fulgt af det politiske system, der indenskærs har udstedt en torskekvote på knap det dobbelte antal ton: 36.500.

- Indenskærs vurderes torskebestanden til at være større end de sidste tre årtier, men på grund af lavere rekruttering de seneste år falder rådgivningen i 2019 til 14 500 ton, forklarer Rasmus Hedeholm. Rekruttering kan forklares med, at ungdomsårgangene af torsk er mindre, og disse årgange vil slå igennem med mindre bestande, der kan fiskes efter.

De biologiske anbefalinger går ud på at vejlede fiskeridepartementet og de politiske beslutningstagere med det sigte, at man ikke overfisker, men derimod har en bæredygtig torskebestand igennem mange år.

Rådgivning fremfor holdninger

At de reeelle fiskekvoter indenskærs langt fra følger biologernes anbefalinger, har Rasmus Hedeholm ingen holdning til.

- Det har vi ingen holdning til. Vi beskæftiger os udelukkende med at levere den bedste rådgivning, siger seniorforskeren til Sermitsiaq.AG, der imidlertid kan konstatere:

- Med den nye metode kan vi konstatere, at der fiskes for meget på indenskærsbestanden. Hvis man vil øge sandsynligheden for at bevare en sund bestand, og have et bæredygtigt fiskeri, så skal fangsterne reduceres, fastslår Rasmus Hedeholm.

Powered by Labrador CMS