Polar Fish-messe

Besøgsrekord på fiskeri- og erhvervsmessen i Sisimiut

Polar Fish 2014-messe mange besøgende i løbet af tre dage

Fiskeri- og erhvervsmessen i Sisimiut oplevede i år et rekordstort antal gæster
Offentliggjort

1.593 gæster fordelt på tre dage.

Så mange gæstede den store fiskeri- og erhvervsmesse ‘Polar Fish 2014’ i Sisimiut, der er arrangeret af Qeqqata Kommunia og Aalborg Kongres & Kultur Center.

Polar Fish 2014 opnåede besøgsrekord, da den årligt tilbagevendende arrangement blev afholdt i Sisimiut i dagene 3. til 5. oktober.

Det skriver Aalborg Kongres & Kultur Center i en pressemeddelelse.

Den røde snor kappet med en superskarp filetkniv
Polar Fish 2014 var ifølge Aalborg Kongres & Kultur Center præget af stor munterhed blandt de rekordmange gæster som udstillere:

- Den startede ved åbningsceremonien, hvor den røde snor blev kappet med en superskarp filetkniv. Det var aldrig set før.

Åbningen af messen blev forestået af borgmester Hermann Berthelsen fra Qeqqata Kommunia, Daniel Nyboe Andersen, 1. viceborgmester i Aalborg Kommune og Ernst Trillingsgaard fra Aalborg Kongres & Kultur Center.

Læs: Særafgange til Polar Fish-messe

Tilfredse udstillere
Det var generelt en række tilfredse udstillere, der på den sidste udstillingsdag takkede af efter tre messedage i Sisimiut.

- Vi fik faktisk alene positive meldinger, da vi sagde farvel til de medvirkende virksomheder, fortæller projektleder Else Herfort fra Aalborg Kongres & Kultur Center.

Nye kontakter og muligheder for ordrer efter messen
Den frederikshavnske virksomhed DT-Interlink, der skal give tilbud på zinkanoder til Nuuk Havn til beskyttelse af havnenes undervands jernkonstruktioner mod galvanisk tæring, var blandt udstillerne i Polar Fish 2014.

- Når ordren kommer i hus, vil denne beløbe sig til op mod 1 million kroner, skriver Aalborg Kongres & Kultur Center.

Også værftet i Sisimiut viste ifølge Aalborg Kongres & Kultur Center interesse for DT-Interlinks zink-anoder.

Powered by Labrador CMS