fiskeri

Begæret konkurs

Det lille fiskeriselskab KNT må give op med ringe resultater og stor gæld

Sekretær i Siumut Mikael Petersen må opgive sin fiskerivirksomhed KNT
Offentliggjort

Retten i Grønland meddeler, at indhandlingsselskabet KNT, Kalaallit Nunaanni Tunisassiorfik, der er et anpartsselskab, er blevet begæret konkurs.

KNT har i en kort årrække drevet forretning i Niaqornat og Uummannaq, og det står registreret i Nuuk, hvor stifter og leder, Siumut-sekretær Mikael Petersen, samt stifter Karl-Kristian Kruse (S), bor.

Bøder til alle medlemmer
Sidstnævnte har afhændet sine andele til en af sine drenge i Niaqornat, efter han blev en del af landsstyret.

For nylig har alle medlemmer i ejerkredsen fået bøder og flere advarsler fra Erhvervsstyrelsen, efter de endnu ikke har offentliggjort noget årsregnskab for sidste år.

Læs: To advarsler givet til KNT

Retten i Grønland modtog konkursbegæringen den 26. november, og næste skridt i processen er nu at indhente oplysninger fra folk om økonomiske mellemværender med virksomheden.

Man skal henvende sig skriftligt inden tre uger. Niels Hansen Damm er blevet udpeget som advokat for KNT's bo.

Læs: IA kræver at Siumut-chef dropper dobbeltrolle

Uheldige sager præger KNT
KNT har haft en dårlig makrelfangst i 2015 - gennemført med udenlandske virksomheders fartøjer.

Selskabet har været præget af dårlig økonomi og stor gæld. I februar 2015 kom det frem, at virksomheden manglede at betale 1,2 millioner kroner alene i a-skat.

SIK har også kørt en sag imod det lille indhandlingsselskab, fordi lønmodtagerorganisationen mener, at KNT mangler at udbetale løn til flere ansatte.

Læs: Makrelkvote til virksomhed i betalingsstandsning

Konkursforkyndelsen kan læses i denne uges AG, som kan købes i butikkerne fra i går og hentes her på hjemmesiden som PDF-fil

Powered by Labrador CMS