Banknordik tjener 83 millioner mindre i første kvartal
Banken fik et plus på 65 millioner kroner før skat i første kvartal. Det er over 80 millioner kroner mindre end samme kvartal sidste år. Topschef Árni Ellefsen er dog tilfreds med resultatet.
Banknordik kom ud af første kvartal med et plus på 65 millioner kroner, hvilket er en forværring fra samme periode sidste år.
Dengang fik det færøske bank et plus på 148 millioner kroner.
Dog er administrerende direktør i Banknordik Árni Ellefsen tilfreds med resultatet.
Foventer overskud på 160 til 200 millioner
- Vi er tilfredse med den generelt høje aktivitet, som vi ser på alle vores markeder. På trods af det fortsatte pres på rentemarginalen, der giver indtjeningen vanskelige vilkår, er vi glade for at kunne konstatere udlånsvækst, som den grønlandske del af forretningen også bidrager positivt til, siger han i en pressemeddelelse. Tallene viser, at bankens udlån steg fra 9,6 milliarder kroner i første kvartal 2018 til 10,0 milliarder.
Driftsresultatet før nedskrivninger udgjorde 38 millioner kroner, mod 47 millioner kroner samme periode sidste år.
Banken forventer, at resultatet for 2019 før nedskrivninger, kursreguleringer og skat vil være 160-200 millioner kroner.