Bankivik, som er en del af Føroya Banki-koncernen, er tilfredse med resultaterne i første kvartal
Annonce
Den grønlandske del af bankens forretning bidrog med 13 mio. kr. før skat, hvilket er en forbedring sammenholdt med samme periode i 2024, oplyser banken i en pressemeddelelse.
- Vi er tilfredse med udviklingen i årets første tre måneder, og vi er især glade for at se, at mange nye kunder i Grønland vælger os som deres primære bankforbindelse, udtaler bankdirektør Turið F. Arge.
Han fortæller også, at den internationale uro har sat sit præg på kundernes adfærd:
- Den geopolitiske uforudsigelighed og kompleksitet, som har præget starten på 2025, har medført en vis forsigtighed blandt kunderne, når det gælder større økonomiske beslutninger, men på trods af dette har vi set en stigning i vores realkreditudlån samt indlån på det grønlandske marked, siger Turið F. Arge.
Bankens indlån i Grønland steg med 8% i årets første kvartal i forhold til samme periode i 2024.
Nedenstående tabel viser nøgletal for første kvartal for hele Føroya Banki-koncernen: