Avannaata Kommunia: Lønhop til sagsbehandlere efter regulering
Efter flere måneders dialog mellem fagforeningen Atorfillit Kattuffiat, AK, og Avannaata Kommunia, får sagsbehandlere kæmpe lønregulering
100.000 kroner efter skat. Som meget får nogle sagsbehandlere i lønregulering efter at Atorfillit Kattuffiat gjorde krav til borgmesteren om rettelse af sagsbehandlernes ansættelsesforhold.
Det skriver fagforeningen Atorfillit Kattuffiat, AK, i en pressemeddelelse.
Efter flere måneders dialog med kommunen har sagsbehandlerne nemlig nu overgået til Socialrådgiver og Sagsbehandler-overenskomsten. Det betyder, at en lønregulering op omkring 6-7.000 kroner om måneden, hvor nogle har fået op til fem års regulering, og hvor nogle har modtaget omkring 100.000 kroner efter skat, meddeles det.
Kommune udviste samarbejdsvillighed
- Det betyder meget, at sagsbehandlerne nu er overgået til korrekt overenskomst. De får bedre grundløn, bedre pension, feriefrirejse samt sikring af rettigheder som sagsbehandlere, for ikke at nævne attraktive forsikringer gennem PFA-pension, siger en tilfreds formand for AK, Dina Olsen, i pressemeddelelsen.
AK-formanden roser kommunen for at have udvist samarbejdsvillighed.
- Lige så snart AK gjorde borgmesteren i Avannaata Kommunia, Palle Jeremiassen (S), opmærksom på problemet om overenskomstmæssige fejlplaceringer, har AK oplevet stor samarbejdsvillighed fra kommunens side. Borgmesteren skal derfor have en stor ros for at være på medarbejdernes, og dermed borgernes side, fremhæver Dina Olsen.
Løbende undersøgelser
Kampen om at få sagsbehandlere placeret i AKs overenskomst stopper ikke her. AK undersøger løbende ansættelser i kommuner, for at sikre at sagsbehandlere ansættes efter korrekt overenskomst.
AK oplyser nemlig, at der er i hvert fald én kommune der på nuværende tidspunkt ansætter efter forkert og billigere overenskomst.
- Men AK vil på nuværende tidspunkt ikke udstille pågældende kommune grundet mundtlig aftale om konstruktiv dialog. Men det er uhensigtsmæssigt at aflønne sagsbehandlere efter forkert overenskomst, da det i nogle tilfælde kan betyde at de er lige så økonomisk belastede som de borgere de hjælper til dagligt, lyder det fra formanden for fagforeningen Dina Olsen.