KNR
Atassuts Steen Lynge: KNR’s prispolitik er urimelig
Atassuts Steen Lynge vil have svar på, hvorfor KNR's gebyrer for kopiering af udsendelser er 20 gange højere end tilsvarende danske ydelser til grønlandske uddannelsesinstitutioner
Atassuts Inatsisartut-medlem Steen Lynge undrer sig over, hvorfor KNR tager 20 gange højere gebyrer for kopiering af udsendelser til uddannelsesinstitutioner end tilsvarende gebyrer mellem en dansk institution og uddannelsesinstitutioner herhjemme.
- Hvad er grundlaget for KNR’s gebyr- eller prispolitik for ydelser, der gives til uddannelsesinstitutioner, når KNR er offentlig finansieret og er forpligtet til at yde nyhedsformidling og service?
Sådan spørger Steen Lynge i et paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut.
Ifølge Atassut-politikeren bruger uddannelsesområdet herhjemme ofte nyheds- og andre programudsendelser fra KNR til undervisningsbrug.
- Derfor er der en aftale mellem uddannelsesområdet og KNR om en videreformidling i form af kopi af udsendelser til uddannelsesområdet, skriver Steen Lynge.
Læs: Demokraterne er trætte af IA og KNR-rod
Tilsvarende aftale koster 25 kroner per styk
Men Steen Lynge forstår ikke, hvorfor uddannelsesinstitutionerne må betale 20 gange mere til KNR end til en tilsvarende dansk institution.
- KNR tager gebyr for denne tjeneste, og denne er p.t. på 500 kroner for en kopi. Til sammenligning er der lignende ordning mellem dansk institution og uddannelsesområdet i Grønland. Denne tjeneste fra Danmark koster uddannelsesområdet i Grønland små 25 kroner per kopi, skriver Steen Lynge.
Læs: IA meget overrasket over massiv kritik fra Demokraterne
Og fortsætter:
- Når man kigger på KNR’s prispolitik i forhold til omtalte ordning med dansk institution, må det konstateres, at KNR’s prispolitik er urimelig.
Steen Lynge vil samtidig i sine paragraf 37-spørgsmål høre, om Naalakkersuisut vil arbejde for at ændre på denne praksis.
Læs artiklerne 'Ekstremt pres på KNR' og 'Desperat KNR-chef angriber medier' i den nye udgave af AG, som du kan købe her: