Nuuk
Ansatte tilbudt psykologhjælp efter røveri
Brugseni hyrer vagtselskab efter røveri mod Brugseneeraq i Nuuks centrum
Tilbud om psykologhjælp til de ansatte.
Og øget fokus på sikkerheden i butikken, blandt andet ved at indgå aftale med et vagtselskab.
Brugseni har sat flere tiltag i gang, efter at Brugseneeraq i Nuuks centrum blev røvet lørdag aften.
Hurtig anholdelse
Under røveriet blev to ansatte såret med en kniv af en gerningsmand. Og efterfølgende har politiet anholdt en mand i midten af 20'erne, der formodes at stå bag røveriet. Han er indtil videre tilbageholdt i 25 dage.
Læs: Ekspedienter såret med kniv under røveri mod supermarked
Hurtig reaktion
- Vi anbefaler vores personale, at de ikke griber fysisk ind ved sådanne hændelser. Det er også vores opfattelse, at det er en tilfældighed, at gerningsmanden har valgt en af vores butikker, understreger landsbestyrelsesformand Ib Lennert Olsen i en pressemeddelelse, hvor han samtidig roser personalet for omgående at have kontaktet politiet efter røveriet.