Annonce
finanslov 2018
Anlægsinvesteringer på 2,5 milliarder på fire år
Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Aqqaluaq B. Egede forventer, at der i de kommende fire år fra 2018 til og med 2021 vil være offentlige anlægsinvesteringer på 2,581 milliarder kroner. Især lufthavnsudvidelser prioriteres.
Hovedparten af anlægsmidlerne i finanslovforslaget for 2018 – mere end 70 procent – er ikke øremærket, oplyser Aqqaluaq B. Egede.
Annonce
De frie midler skal imidlertid prioriteres efter følgende retningslinjer, fremgår det af udspillet til ny finanslov for 2018:
- De højeste prioriterede projekter i anlægssektorplanerne
- Et mål om at skabe en regional balance i udviklingen samt sikre et bedre afløb af afsatte anlægsmidler
- Eventuelle engangsindtægter fra selskaber, samt olie- og mineralsektoren, samt ekstraordinære indtægter på skatte- og afgiftsområdet øremærkes til infrastruktur, herunder særligt lufthavne, der kan bidrage til at øge holdbarheden af den økonomiske politik og skabe en mere selvbærende økonomi.