Finanslov
Anda Uldum vil lægge låg på lønstigninger
Op til førstebehandlingen af finansloven i Inatsisartut varsler naalakkersuisoq for finanser år med lavere lønudvikling i det offentlige
- Selvstyrets økonomi er under et stort og stigende pres. Udfordringerne er store på både indtægts- og udgiftssiden.
Sådan lyder de indledende ord i naalakkersuisoq for finanser, Anda Uldums (D), forelæggelsesnotat op til førstebehandlingen af finansloven, som skal starte i dag.
Lønnen må ikke stige meget
Selv hvis rejekvoterne skrues godt op til næste år, og selvom Inatsisartut både skulle vedtage en reform af førtidspensioner og alderspensioner, er det ikke nok til at gøre op for de svigtende indtægter til Grønland.
Anda Uldum skriver, at det bliver nødvendigt at holde lønnen fra at stige meget i selvstyret og i selvstyrets virksomheder, og det kan i praksis betyde, at familier får færre penge imellem hænderne, når priserne i samfundet forventeligt stiger.
Det gør ikke situationen bedre, at der er sket et ubehageligt skred igennem de sidste seks år.
Der skal skrues ned nu
- De satser, der er blevet anvendt til at pris- og lønregulere bevillingerne i finansloven i perioden 2009-2016, har været markant højere, end den sats bloktilskuddet fra staten er blevet pris- og lønreguleret med, skriver Uldum.
En forskel, der gør det sværere for Naalakkersuisut at handle i dag.
- Det er derfor nødvendigt, at der over de næste mange år udvises en større tilbageholdenhed fra parterne ved indgåelsen af nye overenskomster for ansatte i den offentlige sektor, end det hidtil har været tilfældet. Forudsætningen for, at vi kan give reallønsstigninger, er, at vi øger produktiviteten i den offentlige sektor. En højere produktivitet betyder alt andet lige en lavere lønsum, lyder de kontante ord fra naalakkersuisoq for finanser.