Anbefaling: Hjemtag luftkontrollen
Naviair foreslår, at man placerer et ny kontrolcenter for lufttrafikken i Nuuk
Aftalerne med Island og Canada skal opsiges, og al kontrol med lufttrafikken over Grønland skal samles i et nyt center i Nuuk. Det foreslår det statsejede Naviair i et idéoplæg, som for nylig blev præsenteret for naalakkersuisoq Simon Simonsen (S).
Det skriver Sermitsiaq.
Gevinsterne for det grønlandske samfund vil være markante: Fuld kontrol over eget luftrum, nye arbejdspladser, uddannelse af unge grønlændere samt skatteindtægter fra de ansatte i kontrolcentret.
Et nyt kontrolcenter i Nuuk vil beskæftige 40-50 flyveledere, 17-19 FIC- og radiooperatører samt et antal teknikere. En del er allerede beskæftiget i det nuværende center for det nedre luftrum, men der vil blive skabt mellem 45 og 55 nye, vellønnende jobs.
Forslaget indebærer, at Naviair står for hovedparten af investeringen på 2-300 millioner kroner og i en årrække driver luftkontrollen i et samarbejde med for eksempel Mittarfeqarfiit. På sigt vil Grønland selv overtage kontrollen med luftrummet 100 procent.
Sidste år var der over 190.000 flyvninger over Grønland.
Læs mere om luftkontrollen i den nye udgave af Sermitsiaq: