Ambitiøs hovedstadsplan er samfundsøkonomisk gavnlig

Ifølge en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering ligger der samlet set, hvis alle planer gennemføres, en samfundsmæssig merværdi på mere end 7,4 milliarder kroner. Og hvis nogle af forudsætningerne skrider negativt er der et meget stort råderum til, at udbygningen af Nuuk fortsat vil være en samfundsmæssig gavnlig investering.

Hovedkonklusionen

Det er hovedkonklusionen i en stor analyse, som kommunen har bokset med siden starten af 2016, og som revisionsfirmaet EY samt finansdepartementets eksperter har været involveret i.

Bag det famøse milliardtal – 7.540.000.000 – er der lagt en lang række forudsætninger og tal ind i en model, som Departementet for Finanser kræver, man anvender.

Tæt samarbejde med departemente

Økonomichef Troels Pedersen oplyser, at revisionsfirmaet EY har stået for regneopgaverne for kommunen.

- Vi har så i samarbejde med Departementet for Finanser besluttet hvilke kriterier, der skulle indgå i beregningen. Det har været vigtigt for os at følge departementets vejledning til punkt og prikke for at sikre troværdigheden i analysen, siger Troels Pedersen til Sermitsiaq.AG.

En af de forudsætninger, som ligger til grund for så kompliceret et regnestykke er, hvor mange mennesker byen vil vokse med frem til 2030. Her er kommunen sammen med Selvstyret blevet enige om 26.000 indbyggere. Det er flere end, hvad Grønlands Statistik vurderer, men færre i forhold til kommunens politiske målsætninger, der lander på 30.000.

Del-analyser

Den ambitøse analyse er bygget op om fem centrale delanalyser:

• Velfærdsøkonomisk analyse
• Budgetøkonomisk analyse
• Gældsudvikling
• Risiko-analyse
• Følsomheds-analyse

Tager man følsomhedsanalysen giver den kommunen et fingerpeg om, hvad der sker, hvis man har vurderet fejl og lagt nogle forkerte forudsætninger ind i den store regnemodel.

På alle parametre – eksempelvis diskontorente-ændring, afkastkrav-ændring, anlægssummerne ændres, driftsomkostningerne ændres og befolkningstilvæksten ikke udvikler sig som planlagt resulterer det i, at projektet fortsat vil holde sig inde for et råderum, der er et plus for samfundet.

Med andre ord: kommunens embedsmænd føler sig godt og grundigt på den sikre side, før man for alvor kaster sig ud i det videre praktiske arbejde.

Stort analyse-arbejde

- Vi har i det seneste halve år brugt meget tid på at analyserer projektet, og vi nående frem til, at vi kunne undgå en lang række risici ved at dele projektet op i mindre bidder, fortæller Troels Pedersen og føjer til:

- På den måde kan vi sikre at der kun bliver bygget det der er behov for. Desuden bevare kommunen magten over projektet hele vejen igennem forløbet. Det vil sige, at vi ikke risikerer, at byggeriet går i stå på grund af faktorer, vi ikke har nogen indflydelse på, understreger økonomichefen.

Positiv faktor

En enkelt faktor spiller allerede positivt ind i den store plan. Det er beslutningen om, at lave en fjeldvej i stedet for en tunnel. Heri ligger der en besparelse på en kvart milliard kroner, hvilket analysen ikke tager højde for.

Projektet er ikke større end tidligere

Set i et historisk perspektiv er projektet i en størrelse, som man tidligere har knoklet med.

- Vi kan se, at der i de seneste 12 år er blevet bygget for mindst otte milliarder kroner i Nuuk. Dette projekt indeholder byggeri for omkring fem milliarder over de næste 12 år. Der er altså ikke tale om en stor vækst i byggeriet, men Siorarsiorfik er en samlet plan for udviklingen i Nuuk, siger kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen til Sermitsiaq.AG. Han peger på, at erhvervslivet netop har efterlyst langsigtede planer, så erhvervsvirksomhederne kan planlægge og investere efter det.

Stor investeringslyst

Kommunaldirektøren mærker allerede i dag, at investeringslysten i Nuuk er steget, efter at den samlede plan er blevet fremlagt.

- Investorerne er blevet mere trygge, og det har betydet mere boligbyggeri. Aktuelt er der et sted mellem 1000 og 1200 boliger på vej fra private initiativer, oplyser Lars Møller-Sørensen.

Han understreger, at kommunen kun forpligter sig til at betale for almene boliger, daginstitutioner og skoler. Og her kender kommunen behovet, og hvis væksten i antallet af borgere ikke stiger som forudset, så kan kommunen bare droppe nogle af skole- og daginstitutionsprojekterne.