Annonce
Aki-Matilda fortsætter jagt på svar i omstridt fiskeri-spørgsmål
Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (S) vil have svar fra regeringen om, hvor mange penge Danmark tjener på grønlandske fisk. Foreløbig har politikeren fået en rapport af ældre dato som svar og stillet en stribe nye spørgsmål.
Stort set hele Danmarks bloktilskud til Grønland på lidt over fire milliarder kroner, får Danmark tilbage i form af den økonomiske aktivitet, som grønlandsk fisk bidrager med i Danmark. Det sker i forbindelse med, at grønlandsk fisk eksporteres til Danmark og derfra videre ud i verden.
Annonce
Det udsagn kom folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (S) med under et interview med DR i slutningen af maj. Interviewet handlede om Grønlands mulighed for at blive selvstændigt.
Ifølge politikeren er et af de store problemer såkaldt transfer-pricing, som er et begreb for, når virksomheder "flytter" overskud fra et land til et andet - blandt andet af beskatningsmæssige hensyn.
Få dage efter interviewet med DR stillede politikeren et skriftligt spørgsmål til den danske regering om emnet. Spørgsmålet lød på, hvor stor en værdiforøgelse der skabes, "når der videreeksporteres fisk og skaldyr ud af Danmark, af arter som oprindeligt blev importeret til Danmark fra Grønland, både direkte og indirekte?"
Har stillet nye spørgsmål
Politikeren har som svar modtaget en rapport af ældre dato fra fødevareminister Jacob Jensen (V). Rapporten er fra 2016 og en økonomisk analyse af værdikæder for grønlandske fiskeprodukter lavet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og Grønlands Statistik.
Politikeren er langt fra tilfreds med rapport-svaret og har stillet fem nye spørgmål til regeringen om blandt andet dybvandsrejers import- og eksportværdi og det samme for hellefisk.
Rapporten fra 2016 giver dog heller ikke direkte svar på Aki-Matilda Høegh-Dams påstand vedrørende transferpricing eller overblik over det generelle bidrag til dansk økonomi.
Men en af forfatterne bag rapporten - lektor Max Nielsen - vurderede i 2018 overfor KNR, at der kan være en pointe i, at virksomheder flyttede overskud fra Grønland til Danmark, fordi selskabsskatten er lavere i Danmark.
Forsker-udtalelese: Det drejer sig ikke om milliarder
Ifølge forskeren kunne det dog langt fra dreje sig om milliarder af kroner, men at det kunne være omkring "nogle hundrede millioner kroner," men det ville kræve nærmere undersøgelser at få en mere præcis vurdering.
Naalakkersuisoq for finanser Naaja Nathanielsen (IA) oplyste i 2022 på skrift til Siumut-formand Erik Jensen, at de grønlandske regler for transfer-pricing vurderes at leve op til internationale standarder. Der blev indført nye regler på området i 2019.
Rapporten fra 2016 anbefaler dog mere transparens og åbenhed i værdikæderne for at skabe tillid og give bedre beslutninger. Overordnet fandt rapporten dog, at værdikæderne var forholdsvis velfungerende.
Med hensyn til anbefalinger til hvordan Grønland kunne få mere ud af fiskeriet, konkluderer rapporten blandt andet, at et mere effektivt rejefiskeri ville betyde større indtjeningsmuligheder for landskassen samt frigørelse af arbejdskraft til andre sektorer.
En effektivisering ville bidrage til at bruttonationalproduktet årligt kunne stige med omkring 418 mio. kr. Beskæftigelsen ville til gengæld falde med 430 personer, står der i rapporten, hvilket skabte stor politisk debat, da rapporten blev offentliggjort tilbage i 2017.