Annonce
Air Greenland
Airbus-fly måtte have starthjælp
Air Greenlands store Airbus-fly måtte mandag have hjælp for at kunne lette fra lufthavnen i Kangerlussuaq.
Da flyet var på vej til start for enden af landingsbanen, var der glat, og piloten valgte at stoppe flyet og afvente hjælp fra en truck.
Annonce
- De umiddelbare indikationer tyder på, at banen var for glat til at flyet kunne vende ved egen kraft, og måtte derfor have hjælp fra en truck. Dette skal dog bekræftes af en intern undersøgelse, oplyser flyvechef i Air Greenland Jacob Nitter Sørensen til Sermitsiaq.AG.
Trucken fik det tonstunge fly i den rigtige position, så den kunne lette. Dog ikke før der også blev gruset for enden af landingsbanen.