Drilsk uvejr

Air Greenland vurderer: Først styr på flytrafikken lørdag

Air Greenland er i fuld gang med det store 'oprydningsarbejde', men nu er der kommet dårligt vejr i Sydgrønland. Alle forventes at nå deres slutdestination lørdag

Arkvifoto

Øv!

Efter en lang række aflysninger tirsdag og onsdag havde Air Greenland planlagt et omfattende 'oprydningsarbejde' torsdag og fredag for at få passagerer frem, som endnu ikke er nået frem til deres destination.

Men nu driller vejret i Sydgrønland, efter vejret i Nuuk gav udfordringer tirsdag og onsdag.

- Al ledig kapacitet er sat ind torsdag og fredag for at samle op på de forsinkede passagerer fra mandag til onsdag. Desværre er der kommet dårlig vejr i Sydgrønland, og de passagerer, der skal til Danmark via Narsarsuaq i dag, er ombooket til i morgen, fredag, oplyser kommunikationsansvarlig hos Air Greenland, Katrine Hjelholt Nathanielsen, til Sermitsiaq.AG.

Overblik: Så hårdt ramt er Air Greenland af stormen

Læs: Uvejret i Nuuk fører stadig til mange flyaflysninger

Regner med lørdag som sidste dag
Onsdagens passagerer til og fra Nerlerit Inaat er ombooket til lørdag.

- Dermed forventes alle passagerer berørt af denne uges forsinkelser at nå deres slutdestination lørdag, vurderer Air Greenland.

De berørte passagerer har enten modtaget en sms fra Air Greenland om ændringerne på deres booking, eller en mail eller et opkald fra deres rejsebureau, oplyser det nationale luftfartsselskab.

Powered by Labrador CMS