servicekontrakter
Air Greenland: Vi er stadig i en forhandlingssituation
Michael Højgaard siger, at den nye bevilling fra selvstyret til servicekontrakterne gør, at der er opstået en helt ny situation
- Vi har endnu ikke underskrevet servicekontrakterne, der forhandles fortsat om teknikaliteter i kontrakten.
Sådan siger den administrerende direktør i Air Greenland, Michael Højgaard til Sermitsiaq om servicekontrakterne i trafikområdet.
Fordelingen er uændret
Air Greenland nåede at fyre 37 ansatte i de omtalte og omdiskuterede steder i Diskobugten, Sydgrønland og i hovedkontoret i Nuuk. Og planen var, at yderligere 8 ville blive fyret inden for den kommende tid.
Michael Højgaard oplyser, at fordelingen af kontrakterne er uændrede, og at Air Greenland fortsat har tabt servicekontrakterne i Sydgrønland, Diskoregionen og den fastvingede beflyvning til Ittoqqortoormiit.
Læs: 22 millioner ekstra til servicekontrakterne
Forhandlingssituation
- Men med den nye bevilling til servicekontrakterne er helikopterprogrammet derimod øget markant via Disko Line, så her er det en helt ny situation. Hvordan den fremtidige operation løses konkret, er et rigtigt vigtigt element i vor aktuelle dialog med Disko Line, siger han.
Han pointerer også, at så længe service kontrakterne endnu ikke er underskrevet, så er det stadig en forhandling:
- Med de uvisse elementer, som først for ganske nylig er kommet på plads, er der fortsat tale om en forhandlingssituation.
Læs: Wæver raser over servicekontrakter: Dyre lappeløsninger
Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq, som kan købes i butikkerne i dag. Du kan også købe avisen her: