Air Greenland med kurs mod konkurrencen

To nye atlantlufthavne vil give mulighed for vækst i Air Greenland, men Air Greenland står også overfor for en ændring af de grundvilkår, som deres forretning er bygget på. Samtidig skal Air Greenland forberede sig på en ny konkurrencesituation

Offentliggjort

Air Greenland har i de sidste tres år fløjet passagerer og fragt til og fra Grønland og internt i landet. Air Greenland har de facto monopol på indenrigsflyvningen, ikke fordi der er en lov imod at andre selskaber byder ind på markedet, men fordi Air Greenland er det eneste selskab, der har set mulighederne og har formået at lave en god forretning ud af indenrigsflyvningen i Grønland. Det har de gjort med stor succes, og på regnskabets bundlinje er der grønne tal.

Men… Nye tider står for døren, og Air Greenland står overfor udfordringer, som de ikke tidligere har stået over for. De store udfordringer er ikke længere kun lavt hængende skyer, tæt tåge eller glatte landingsbaner. De store udfordringer kommer i forbindelse med oprettelsen af to nye atlantlufthavne. Én i Nuuk og én i Ilulissat.

Øget konkurrence

Med to nye atlantlufthavne forsvinder grundlaget for 43 procent af Air Greenlands indenrigsflyvning, og der vil for alvor blive åbnet op for andre flyselskaber på de større landingsbaner. Det vil øge konkurrence om at beflyve turisterne i højsæsonen.

- Der er ingen tvivl om, at de nye lufthavne vil skabe nye muligheder for Air Greenland og for vores datterselskaber. Grønlands tilgængelighed vil øges, og den vækst vi har set i turisme de foregående år, vil derfor kunne fortsætte. Det forudsætter dog investeringer, så kapaciteten i turismesektoren også øges. De nye lufthavne vil give andre vilkår for vores forretning, og vi forbereder selskabet på en ny konkurrencesituation. Vi er i international konkurrence allerede nu, og det vil kun rykke tættere på. Det gode er, at vi har tid til at forberede os, siger Jacob Nitter Sørensen, administrerende direktør i Air Greenland.

Læs hele artiklen i Sermitsiaq. Få adgang til avisen herunder:

Powered by Labrador CMS