servicekontrakter

Air Greenland har åbnet for billetsalget

Efter indgåelsen af servicekontrakterne er billetter for vinteren 2016 nu til salg. Billetter for sommersalget 2016 vil være klar i løbet af den kommende uge

Det er nu muligt at bestille rejsen til juleferien på en række strækninger
Offentliggjort

Mange borgere har trippet for at kunne besstille rejser i 2016 på de ruter, hvor Selvstyret yder økonomisk støtte i form af servicekontrakter.

Vinterrejserne klar
Man har således kunnet bestille den ene halvdel af billetten til juleferien, men ikke kunnet booke returrejsen efter nytår, så længe et nyt aftalegrundlag ikke var på plads. Men Naalakkersuisut har nu nikket ja til grundlaget. Og derfor kan Air Greenland også åbne for billetsalget.

Frustrerende
- Efter at forhandlingerne er faldet på plads om en forlængelse af servicekontrakterne på trafikområdet, har Air Greenlands kommercielle afdeling arbejdet på højtryk for at sikre, at vintersalget 2016 var klar til salg i weekenden, understreger administrerende direktør Michael Højgaard fra Air Greenland, i en pressemeddelelse.

- Vi ved, det har været en meget frustrerende situation for vores kunder, og mange har ventet på at kunne booke deres returrejser i forbindelse med juleferien, tilføjer direktøren.

Ingen ændringer
Der er ingen ændringer i fartplanen fra 2015, således er ruter og forbindelser de samme i 2016 for servicekontraktområderne.

- Servicekontrakterne er rigtig vigtige for vores forretning. Derfor er vi utrolig glade for, at vi også i 2016 skal flyve i servicekontraktområderne. Nu ser vi frem til processen om længere servicekontakter, som klart vil være til kundernes fordel, men også den fremtidige leverandør vil få gavn af den struktur, fremhæver Michael Højgaard.

Læs også: Servicekontrakter på trafikområdet på plads

Powered by Labrador CMS