sommerferie

Air Greenland åbner atter sommerrute til Danmark

Som noget nyt vil sommerruten til Grønland afgå fra København via Aalborg til Kangerlussuaq

Air Greenlands 'Norsaq' fløj i sommeren 2014 tre returflyvninger mellem Kangerlussuaq og Aalborg
Offentliggjort

Der er godt nyt for alle, der til sommer har planer om at rejse mellem Kangerlussuaq, Aalborg og København.

Således oplyser Air Greenlands kommercielle direktør, Christian Keldsen, til Nordjyske, at flyselskabet igen i år åbner en sommerrute mellem Kangerlussuaq og den nordjyske hovedstad.

Som noget nyt vil ruten til Kangerlussuaq afgå fra København via Aalborg for at få en bedre økonomi i afgangene.

- På den måde kan vi fylde op to steder fra. Vi havde lidt problemer med at få fyldt maskinerne op fra Aalborg sidste år, der var ikke så mange passagerer, og de var ikke lige så godt betalende, som vi havde forventet. På den her måde kan vi fylde op to steder fra og minimere risikoen, forklarer Christian Keldsen, til Nordjyske.

Air Greenland, som flyver mellem København, Aalborg og Kangerlussuaq i weekenderne i uge 26, 29 og 32, flyver tre gange i alt ligesom i sommeren 2014.

Læs: Air Greenland udvider antal Aalborg-flyvninger

Powered by Labrador CMS