ny pige i faget
Aili skriver grønlandshistorie
Erhvervsskolerne Aars kunne torsdag skrive et stykke grønlandshistorie, da den første kvindelige grønlandske entreprenørmaskinmekaniker afsluttede sin uddannelse
Hun skulle egentlig have været til svendeprøve før sommerferien, men da Aili Paneeraq Pedersen også spiller på det grønlandske fodboldlandshold for kvinder og derfor var i England for at spille en turnering, måtte svendeprøven således udskydes her til september.
- Det var været en udfordring ikke at kunne træne optimalt, men mine grønlandske medstuderende har støttet op omkring mig, så vi har fået spillet en masse fodbold her på skolen og løbet mange ture, fortæller Aili Paneeraq Pedersen.
Sammenhold
I det hele taget nævner Aili Paneeraq Pedersen sammenholdet og kammeratskabet på skolen og i klassen, som et af højdepunkterne.
- Jeg har haft det rigtig godt på skolen og i klassen og der er ikke blevet set anerledes på mig, fordi jeg er en pige. Jeg er blevet behandlet som alle andre og har arbejdet godt sammen med mine klassekammerater, fortæller hun.
Tilbage
Efter endt svendeprøve rejser Aili tilbage til Grønland og fortsætter et stykke tid endnu hos sin mester. Hvad fremtiden derefter bringer, vil tiden vise.
Svendeprøven er foregået over to dage, hvor Aili første dag trak opgaven 'hydraulik' og el og på andendagen 'motor'. Aili endte på et syvtal til svendeprøven, oplyser skolen.