Opløftende

Aalborg Lufthavn ser frem til Air Greenland

Aalborg Lufthavn vil få endnu flere passagerer i år - blandt andet fordi Air Greenland får afgange til Aalborg

Til sommer udvider Air Greenland sine afgange til Danmark, det vil smitte positivt af på antallet af passagerer i Aalborg Lufthavn.
Offentliggjort

Aalborg Lufthavn vil få endnu flere passagerer i år. 2013 var et rekordår for lufthavnen. Alligevel forudser en ekspert, at 2014 bliver endnu bedre.

- Der er noget, der tyder på, at væksten vil fortsætte i 2014, lyder spådommen fra Ole Kirchert Christensen, redaktør på hjemmesiden check-in.dk.

Læs også: Air Greenland udvider antal Aalborg-flyvninger

- Det hænger sammen med, at der allerede er meldt nye ruter ud fra lufthavnen, siger han.

7,5 procent flere passagerer gik igennem security i Aalborg Lufthavn i 2013 i forhold 2012. Ifølge Ole Kirchert Christensen har lufthavnen haft held med at flytte passagerer fra Københavner-ruten til ruter ud til resten af verden.

- Det er en proces, man er i gang med, og det påvirker passagertallet positivt, siger redaktøren.

Og det vil Aalborg Lufthavn også have succes med i 2014, forudser han. Air Greenland starter med at flyve til Aalborg til sommer. Samtidig udvider Turkish Airlines og flere charterselskaber sine afgange.

Powered by Labrador CMS