Vil man være formand for SIK,
gælder det om at være ude i god tid.
Kandidaturet skal nemlig meldes ind tre
måneder før kongressen.
Vil man være formand for SIK,
gælder det om at være ude i god tid.
Kandidaturet skal nemlig meldes ind tre
måneder før kongressen.
Og da kongressen holdes i Ilulissat i slutningen af
oktober, er fristen nu for længst overskredet.
– Der er ingen
andre, der har meldt sig, bekræfter Jess G. Berthelsen.
Han er efterhånden
blevet synonym med SIK. Og
efter 35 år på toppen går han ikke nogen vegne. Tværtimod er han klar på “four
more years.”
– Jeg kan stadig
bidrage og har stadig opgaver foran mig, siger han.
Kan stadig nå at få en
modkandidat
Reglen om tre måneders frist
stammer fra danske organisationer, som SIK i sin tid lod sig inspirere af. Men
nu har en af lokalafdelingerne lagt et forslag frem om at ændre reglerne.
– Der
er kommet et forslag om at fjerne tre-månedersfristen. Nu er det op til
kongressen at beslutte, om det skal godkendes, siger Jess G. Berthelsen.
Bliver det vedtaget,
vil det pludselig være muligt at stille op helt frem til selve kongressen, og
så kan Jess G. Berthelsen i princippet få en modkandidat i sidste sekund. Selv
håber han dog, at det ikke sker.
– Fristen gør det
muligt at høre de lokale foreninger, hvem de ønsker som formand. Derfor synes
jeg, den skal blive, siger han.
Et lidt mildere
forslag går på at forkorte fristen til to måneder. Det er han mere åben over
for.
“Jeg er kun lige fyldt 67”
Han kunne egentlig
have trukket sig tilbage efter sin fødselsdag i foråret. Men det er ikke på
tale.
– Jeg er kun lige
fyldt 67. Og jeg har stadig noget at give, siger han og griner.
Hvad er det, du stadig kan give?
– Jeg kæmper for, at vores medlemmer får de bedst mulige vilkår.
– Man kan godt forhandle gode aftaler hjem, men hvad hjælper det, hvis priserne
alligevel stiger dagen efter?, siger Jess G. Berthelsen.
Han peger på, at en
bedre økonomi i samfundet kan presse priserne ned på boliger, el og
daginstitutioner. Og det er netop dér, han føler, han kan gøre en forskel.
– Vi er nødt til at
overbevise politikerne. Det bruger jeg meget tid på. Men vi har også masser af
interne opgaver i forbundet, siger han.
Når det handler om
nye indtægtsmuligheder i Grønland, tøver han ikke.
– Lad os nu få åbnet
miner – med eller uden uran, slutter formanden.