1. Maj: SIK uddeler priser

ÔdâK Olsens Fond, der drives af SIK, uddeler årligt den 1. maj opmuntringspriser til medlemmer, der har været trofaste støtter i det lokale fagforeningsarbejde

Offentliggjort

Ved arbejdernes internationale kampdag har lønmodtagerorganisationen uddelt opmuntringspriser til SIK-medlemmer samt kåret 'årets lokalafdeling'.

Efter forslag fra lokalafdelinger har SIK’s hovedbestyrelse besluttet at uddele opmuntringspriser til følgende medlemmer, som hver får et diplom og 5.000 kroner:

  • Suffiaaraq O. Petrussen, SIP-Kangaamiut
  • Marie Olsen, SIP-Ilulissat
  • Pavia Johnsen, SIP-Upernavik
  • Vittus Henson, SIP-Nuuk

Årets Lokalafdeling

På mødet i SIK’s Repræsentantskab den 11. april blev der også kåret en 'Årets Lokalafdeling'.

Det er arbejderforeningen i Uummannaq under ledelse af formand Jokum Zeeb, der får den titel.

- I begrundelsen for kåringen fremhæves, at lokalafdelingen i Uummannaq stabilt i de seneste ti år har haft en næsten fuld tilslutning af potentielle medlemmer. Det skal også nævnes, at arbejderforeningen i Uummannaq i de senere år har holdt iøjne-faldende, folkelige arrangementer i arbejdernes dag, der stimulerer fællesskab blandt medlemmerne – det kan være motionsløb eller fiskeri på isen ud for byen, skriver SIK i en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS