Ekspert om tvangsanbringelser: Kan være i strid med konventioner

Den grønlandske ordning for tvangsanbringelser af børn er muligvis i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og det er ikke kun et problem for Grønland, men også for Kongeriget Danmark, der er forpligtet til at opfylde kravene, siger professor i jura

For at kunne indbringe en sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg skal nationale retsmidler være forsøgt. Domstolens afgørelser er bindende for Europarådets medlemsstater herunder Danmark, og har gennem tiden fået stor indflydelse på udviklingen inden for menneskerettighedsområdet.

Cirka 750 børn bor uden deres forældre i Grønland. 400 af dem hos plejefamilier. Resten på børnehjem og på døgninstitutioner. I en del tilfælde er børnene tvangsfjernet det vil sige anbragt imod forældrenes vilje.

Ingen gratis advokathjælp 

I Grønland har vi ikke gratis advokatbistand til forældre, der står overfor en tvangsfjernelse af deres barn. Vi har en ankeinstans i det Sociale Ankenævn, der dog udelukkende behandler sager på skriftligt grundlag og uden mulighed for advokatbistand til klager, medmindre de selv betaler for det. En sag kan principielt indbringes for retten, og der kan søges fri proces, men det sker i realiteten meget sjældent. 

Abonnenter

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Fremover vil historier som denne kræve abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

Mange forældre er nemlig ikke oplyste om deres rettigheder, og ved derfor ikke, hvad de kan gøre i den aktuelle situation. Sagsbehandlingsfejl, manglende materiale og fejlbehæftede undersøgelser, som en advokat formentlig ville bemærke, opdages ikke. Det har frivillige organisationer som MAPI, Mentor Immanuel og SILA 360 flere gange forsøgt at gøre opmærksom på.

Privatliv og retfærdig rettergang 

Den grønlandske ordning kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vurderer juraprofessor ved det samfundsvidenskabelige fakultet, Sten Schaumburg-Müller:

– Det er min vurdering, at ordningen i Grønland i forbindelse med tvangsanbringelse uden for hjemmet meget vel kan stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang og artikel 8 om retten til privatliv.

– I kravet om retfærdig rettergang efter artikel 6 ligger et krav om, at man skal kunne få prøvet sine rettigheder, herunder retten til familieliv af en upartisk instans. I artikel 8 ligger samme krav. Artikel 8 beskytter retten til privatliv, herunder familieliv. Denne ret er som langt de fleste rettigheder i EMRK ikke absolut. Men indgreb som for eksempel tvangsfjernelse af børn skal opfylde tre betingelser, hvor især kravet om ”foreskrevet ved lov” her er centralt. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i mange sager fortolket dette krav også som et processuelt krav, at der i loven er indbygget ”procedural safeguards”. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at betingelserne for tvangsfjernelse fremgår af en lov; det skal tillige være muligt at få efterprøvet disse indgreb.

– Det er min vurdering, at ordningen kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, siger professor i jura, Sten Schaumburg-Müller.

Alvorlige fejl i sagsbehandling

Ifølge Sten Schaumburg-Müller er spørgsmålet dernæst om denne betingelse for efterprøvelse er til stede.

I Ombudsmanden for Inatsisartuts Beretning for 2022, kritiseres kommunernes behandling ganske kraftigt, og Ombudsmanden bemærker blandt andet at ”Kommunerne begår ganske alvorlige fejl” på baggrund af en undersøgelse på området, og det bemærkes også, at der ikke over årene er sket nogen forbedring af sagsbehandlingen.

– Det er min vurdering, at ordningen kan være i strid med EMRK. De processuelle garantier, der er en del af kravene for at indgreb i privatliv og familieliv kan være lovlig, fremstår ikke velfungerende. Og som nævnt lægger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vægt på, at der ikke blot er rettigheder på papiret, men at disse også er effektive i praksis.

Automatisk repræsentation

Ifølge juraprofessoren kunne man forbedre situation ved at indføre automatisk repræsentation ved advokat eller anden sagkyndig allerede fra sagens begyndelse for at undgå manglende oplysning, høring med videre. Sten Schaumburg-Müller mener, at Danmark også har en forpligtelse til at sikre, at Grønland lever op til kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention:

– Efter min vurdering er Kongeriget Danmark forpligtet til at opfylde kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den nærmere interne fordeling er irrelevant for spørgsmålet om forpligtelser efter konventionen.

– Jeg mener også, at det vil være muligt at indbringe en sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men det følger af konventionen, at nationale retsmidler skal være forsøgt. Det må betyde, at en klager skal have anket sagen, og at klager har ansøgt om fri proces, hvis klager opfylder de økonomiske betingelser herfor. Hvis der ikke gives fri proces, vil kravet om brug af nationale retsmidler efter min vurdering være opfyldt.

Powered by Labrador CMS